Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 1671. 18. Marts. Nr. 18.
Ret til Grevskaberne til Kongen af Danmark, hvorved Pløn vilde slippe
for Udgifterne til en fortsat Proces, vilde gøre sit bedste for at faa Fa
deren til at lade 55,000 Rdlr. afkorte i de 300,000 Rdlr., der skulde be
tales for den gottorpske Halvdel af Grevskaberne, dog skulde saa Ned
sættelsen af Defensionsbidraget gælde for bestandig. Joakim Ernst gik,
omend nødigt, 28. Marts ind derpaa, saafremt der i Løbet af 2, højst 3
Maaneder kunde blive truffet en Overenskomst med Goitorp 1.
Forhandlingerne mellem Christian V og Hertug Christian Albrecht
om den i København sluttede mundtlige Overenskomst angaaende Olden
borg og Delmenhorst fortsattes i den følgende Tid. Efter sin Tilbage
komst sendte Hertugen, hvem den ældre Kielman ogsaa stærkt tilraadede
paa en eller anden Maade at slippe bort fra den uheldige Overenskomst,
24. Marts Kongen en egenhændig Skrivelse 2, hvori han vel erklærede ikke
at ville gaa fra den mundtlige Aftale, skønt han havde forbeholdt sig
sin Broders Samtykke, men dog bad Kongen betænke den store Skade,
han derved vilde paadrage sig og sine Efterkommere, idet Gottorp derved
næppe fik de Udgifter dækkede, som det havde anvendt paa Grevska
berne. Han mindede ogsaa Kongen om, at denne havde iilbudt Hertug
Joakim Ernst, som slet ingen Ret havde, 300,000 Rdlr. for hans For
dringer, ja endog ladet sig forlyde med at ville give 100,000 Rdlr. til.
Efter Hertug Frederik IIPs Testamente skulde Hertug August Frederik og
saa have 4000 Rdlr. aarlig af Grevskaberne. Hvis Kongen vilde sende
en af sine betroede Ministre til ham, vilde Christian Albrecht nærmere
udiale sig og stille Forslag, der forhaabentlig ikke skulde være uantage
lige for Kongen. Christian V svarede 1. April herpaa, at han ikke vilde
give Christian Albrecht seiv, om hvis Oprigtighed han ikke tvivlede, Skyl
den for, al at han nu synles at ville gaa fra sit givne fyrstelige Ord,
men de kloge Smaafolk, der ikke pleje at billige de Forslag, som de ikke
seiv havde fnndet paa. Han mindede endvidere Hertugen om, at For
slaget var udgaaet fra Hertugen seiv og hans Raader aden nogensom
helst Foranledning fra Kongens eller hans Ministres Side, og at Kongen
kun paa sin Moders og Sosters Anmodning gik ind derpaa, men da og
saa krævede et kategorisk Ja eller Nej, da det, der skulde ske, maatte
ske straks. Kongen maatte derfor mene, at Sagen var bragt i Orden
ved den mundtlige Overenskomst, han havde ikke lært at brage reser
vatio mentalis. Hvad Gavn eller Skade Forslaget kunde bringe ham
maatte Hertugen have betænkt, inden han siillede sit Forslag og enga
gerede Kongen saa stærkt i Nærværelse af Hertug Hans Adolf og andre.
Hertugen havde jo ogsaa meddelt den svenske Resident Overenskomsten
og uden Kongens Vidende skrevet om den til Hertug Georg Vilhelm af
Brunsvig-Lyneborg. Kongen vilde nu give Frederik Ahlefeldt Ordre til
1 Hans Adolfs Dekl. 2%; Joak. Ernst t. Chr. V 28/s 1671 (T. K. I. A. Orig.
Akt. og Afskr. vedr. Forhandl. med Holst, Pløn etc. 1668—1730). 2 T. K.
1. A. Chr. Albr.’s Breve t. Chr. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
