Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
Nr. 18. 1671. 18. Marts.
at rejse Ul Goiiorp for at faa det opsat skriftligt, hvorom Kongen og
Hertugen var blevne enige i København 1.
Frederik Ahlefeldt fik ogsaa 8. April Ordre2 til, naar Liliencron
paa Tilbagerejsen til Wien havde besøgt ham og givet ham udførlig Be
retning om Forhandlingerne og Overenskomslen i København, at begive
sig Ul Gotlorp for at faa det i København aftalte affattei i skriftlig Form.
Da Christian Ålbrecht havde givet sit fyrstelige Ord derpaa og gjort
Overenskomslen bekendt, kunde Kongen ikke i mindste Maade afvige
derfrå. Frederik Ahlefeldt indfandt sig 24. April paa Gottorp, hvor Præ
sident Kielman straks kom til ham og udtalte sin store Beklagelse over,
at han øjensgnlig var falden i Unaade hos Kongen som den, der vilde
stifte Ufred, skønt han intet mere ønskede end Bevarelsen af et godt For
hold mellem Danmark og Gottorp. Ahlefeldt svarede dertil, al han ikke
havde mærket noget til en saadan Unaade, men den vilde forresten være
ganske naturlig, da det var en bekendt Sag, at Christian Ålbrecht aldrig
havde tænkt paa at gaa fra sit Ord, førend han kom tilbage til Gottorp
og havde konfererel med Kielman. Da Kielman herpaa erklærede, at
han vilde gøre alt, hvad Pligten mod hans Herre iillod ham, og udtalte
Haabei om, ai de nok blev enige om rimelige Forslag, erklærede Ahle
feldt, ai han havde bestemt Ordre til ikke at gøre eller modtage nge For
slag, men kun kræve Aftalen i København skriftlig sladfæstet. I en paa
følgende Avdiens hos Hertugen udtalte denne, at han ikke havde tænkt
sig, at man saa skarpt vilde hænge sig i hans mundtlige Ord. Han
havde saa ogsaa al Grand til al beklage sig over, at Kongen ikke havde
holdt, hvad han havde lovet i Gliickstadlerrecessen af 12. Okt.1667. Det
var ogsaa en almindelig Betssætning, at en læsio altra dimidiam gjorde
en sluttet Kontrakt ugyldig. Han vilde ganske vist ikke fuldstændig gaa
fra sit Ord, men man maatte tænke paa nye Forslag. Ahlefeldt erklæ
rede, at dei var ret beskæmmende baade for Kongen og Hertugen, at
Hertugen saaledes vilde gaa fra sit en Gang givne Ord. Han gjorde
ogsaa opmærksom paa, at Kongen i Tillid Ul dette allerede havde ind
ladt sig temmelig vidt med Pløn. Kongen maatte derfor kræve en kate
gorisk Resolution, da man ellers kunde risikere, at Pløn drev stærkere
paa Processen, og baade Kongen og Hertugen kunde da staa i Fare for
helt at miste Oldenborg og Delmenhorst. Den Betaling, Gottorp skulde
have, var ogsaa fuldtud tilstrækkelig, da det, som Gottorp afstod, i Virke
ligheden kun var en saa godt som tabt Proces. Klagerne over, at Kongen
ikke havde opfyldt Gluckstadterrecessen, var aldeles ubegrundede. Efter
at Christian Ålbrecht havde konfererel med sine Raader, meddelte den
yngre Kielman og Landraad Hans Rantzau, at Hertug Christian Ålbrecht
ganske vist ikke vilde gaa fra sit Ord, men der maatte forhandles om
Satisfaktion Ul Broderen August Frederik, og Christian Ålbrecht seiv
Nyt hist. Tidsskr. III. 526 ff. Inl. Reg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
