Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 1671. 18. Marts. Nr. 18.
mere Fortrolighed, men dog passe paa, at der ikke i Utide blev givel den
franske Minister i Wien en skadelig og unødvendig Ombrage, og han
skulde sørge for at undgaa, at der, som Sverrig og Nederlandene nok
vilde forsøge paa at fremstille det, kom det Rygte ud, at Danmark seiv
havde gjort Kejseren noget Tilbud om nær mere Forstaaelse.
Hertug Hans Adolf, der ogsaa var vendt iilbage til Wien, støilede
med hele sin Ånseelse Faderens Ansøgning om Konfirmation paa Ces
sionsbrevet; Gottorp søgte naturligvis at forhindre det, og den svenske
Minister i Wien Esaias Pafendorf støttede af al Magi Gottorp, men det
hjalp ikke. Den 2.112. Juli stadfæstede Kejser Leopold I Cessionsbrevet
ug 3. Sept. fortenede han Christian V med den ene Halvdel af Oldenborg
og DelmenhorsP. Den 17.127. Aug. udstedles der ogsaa efter Hertug Joa
kim Ernsts Anmodning kejserlige Reskripter Ul Kongen af Danmark og
Hertugen af Gottorp, hvorved det forbødes dem at foretage nogen Deling
af Grevskaberne eller andre Ting, der kunde være Ul Skade for Pløn,
forinden der var afsagt Dom i Successionssagen 2.
Sverrig forsøgte i den følgende Tid stadig paany at optræde som
Mægler og al blande sig i Sagen. Kley i Stade og Pufendorff i Wien var
i stadig Forbindelse med det goltorpske Hof og støttede Gottorp af al
Kraft. I Stockholm tilbod den svenske Regering mundtlig den danske
Resident Simon de Petkum Mægling, og den 21. Dec. 1671 rettede den
atter en officiel Skrivelse til den danske Regering derom. I Begyndelsen
af 1672 kom endog en overordentlig Gesandt, Grev Gabriel Oxenslierna,
til København for blandt andet at forhandle herom. Den danske Rege
ring var alt andet end vel tilmode ved Sverrigs Indblanding. Da Petkum
sendtes til Sverrig som Resident i 1671, havde han faaet Ordre til ikke
at spare nogensomhelst Pengeudgifter for at komme under Vejr med
Sverrigs egentlige Hensigter, i hvor høj Grad det vilde antage sig Got
torps Sag og om det eventuell vilde gøre det med Vaabenmagt. Han
skulde give den svenske Regering udførlig Berelning om de mellem Kon
gen og Hertugen førte Forhandlinger i København, hvorved Striden i
Virkeligheden var bilagt. Denne Overenskomst vilde Hertugen af Got
torp sikkert heller ikke gaa fra, da den i Virkeligheden var gunstig for
ham. Dette Standpunkt, at der ingen Strid var mere og at Mægling
derfor var unødvendig, hævdede den danske Regering med stor Styrke,
og da Petkum søgte en Samtale med den svenske Rigskansler for at
forespørge, hvorledes denne mente, at Striden mellem Kongen og Her
tugen kunde ordnes uden Skade for Kongens Honnør, fik han 25. Kov.
en skarp Reprimande, da et saadant Spørgsmaal jo kun gav Sverrig
Anledning til at blande sig i Sagen. At Mægling var unødvendig og at
Hertugen nok tilsidst gik i sig seiv, hævdede man ogsaa overfor Grev
Oxenslierna og i det officielle Svar 13. Marts 1672 paa den svenske Re
1 Origg. p. Perg, (Oldenborg og Delmenhorst Nr. 33 og 34). “ Kejser
Leop. It. Chr. V 27/s 1671 (med Joak. Ernsts Ansøgn. 1/s 1671) (Kejseren A I).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
