Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 18. 1671. 18. Marts. 403
gerings Skrivelse af 21. Dec. I alle Tilfælde kunde Striden jo bilægges
paa den i Unionen mellem Kongeriget og Hertugdømmerne foreskrevne
Maade. Man var dog i København all andet end rolig, og da Markus
Gjøe i Beggndelsen af 1672 gik lil England som Gesandt, fik han Ordre
Ul at gøre sit Bedste for at stille Kongen i et godt Lys overfor Gollorp
og soge at udvirke en Ordre til den engelske Gesandt i Stockholm om at
udtale, at hvis fremmede btandede sig i den oldenborgske Successionssag,
maatte England efler sin Traktat med Danmark lage dette Lands Parti.
1 Sverrig var man dog i Virkeligheden ikke særlig ivrig efter at drive
Sagen paa Spidsen. Snarere synes man at have viltet brage den som el
Middel tit at udøve et Tryk paa Danmark. Da Hertugen af Gottorp i
Nov. 1671 sendte Sekretær Tobias Fleischer tit Stockholm for at bevæge
Sverrig til at træde kraftigere op overfor Danmark, fandt han hos det
svenske Regeringsraads Medlemmer ikke synderlig Forstaaelse af, at den
oldenborgske Succession var af særlig Interesse for Sverrig. Det eneste,
han kunde opnaa, var en i almindelige Udtryk holdt Forsikring om, at
Sverrig ikke vilde finde sig i, at Danmark forøvede Voldshandlinger mod
Gottorp, og den svenske Regering foretog sig da heller intet i Anledning
af den danske Konges Afvisning af dels tilbudte Mægting. Ja Feltmar
skal Klas Thott gav endog Fleischer det Raad, at Gottorp skulde se at
komme til en venskabelig Overenskomst med Danmark 1.
Den almindelige politiske Situation kunde ogsaa nok gøre de mere
forsigtige af de gottorpske Raader tilbøjelige til en mindelig Forstaaelse.
I rods Sverrigs Forbund medj Frankrig 4. April 1672 var der ikke megen
Udsigt til, at Sverrig vilde gaa over til Fjendlligheder for al hjælpe Got
torp. \ed det den 12. Sept. i Brunsvig sluttede Forsvarsforbund mellem
Kejseren, Danmark, Brandenhurg, Hertugerne af Celle og Wolfenbutlel og
Hessen-Cassel var Danmark ogsaa blevet bedre stillet, hvis Sverrig skulde
søge at sætte sig i Besiddelse af Grevskaberne. Ogsaa i Danmark var der hos
fere af de ledende Statsmænd stadig Stemning for et Forlig med Gottorp.
Man kunde aldrig vide, hvad Sverrig kunde finde paa, og saalænge Dan
mark og Gottorp sad i Fællesskab i Grevskaberne, var det meget vanske
hgt at forsvare disse. Grevskaberne kunde i alt Fald meget let blive øde
lagle ved el svensk Ångreb.
Der gjordes under disse Forhold endnu et Forsøg paa at komme
hl et mindeligt Forlig. Forhandlingerne overlodes denne Gang til Ulrik
Jrederik Gyldenløve, der havde deltaget i de hemmelige Forhandlinger
med Pløn og senere med Gottorp i Slulningen af 1670 og Beggndelsen
af 1671 og stod paa en ret venskabelig Fod med den gamle gottorpske
Regeringspræsident J. A. Kielman. I Midten af Okt. 1672 rejste Gylden
løve Ul Hamborg, til hvilken By Kielman i Sept. 1671 havde trukket sig
iilbage, for at forhandle med denne om den oldenborgske Succession.
Jørgensen, Griffenfeld II 24 ff. Vaupell, Griffenfeld. Breve og Aktst.
S. 17 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
