Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440 1671. 14./24. Okt, Nr. 19.
begge Parter forpligiede sig til uopholdelig at efterkomme (se ovfr. S.
122 jf).
Det var blevel overdraget den danske overordenllige Afsending i
Nederlandene, Etatsraad Povl Klingenberg, at ndarbejde Deduktionen.
Klingenberg mente dog, at det under de svævende Forhandlinger om
Kvadrupelalliancen ikke vilde være opportunt ai røre ved Sagen, da
Gældsfordringerne ikke godt kunde hegrundes uden at fornærme Neder
landene. Kongen var enig med Klingenberg i, at en Udsættelse egentlig
var ønskelig, men mente dog, at man maatte rette sig efter Traktaten,
der foreskrev, ai Deduktionen skulde indleveres inden 4 Maaneder1. Klin
genberg forhastede sig dog ikke. Endnu i Marts 1667 havde Kongen
ikke modtaget Deduktionen og mindede paany Klingenberg om at gøre
den færdig 2.
Først i Dec. 1667 kunde Markus Gjøe sendes til Paris for at over
levere Deduktionen 3 med tilhørende Bevisligheder til Ludvig XIV. I Deduk
iionen lod man fra dansk Side, som om ogsaa de to nederlandske Gælds
fordringer paa henholdsvis 400,000 og 120,000 Pdlr. var henviste til
Kongen af Frankrigs Voldgifiskendelse. I Begrundelsen af de danske
Fordringer gjordes gældende, at Nederlandene var Skyld i, at Danmark
var kommet i Krig med Sverrig. Karl Gustavs Vrede mod Danmark op
slod først, da Danmark i 1656 paa Nederlandenes Opfordring og i Tillid
til deres Støtte lod sine Skibe forene sig med den nederlandske Flaade
for at frelse Danzig og standse Karl Gustavs Fremgang i Polen. Da
Danmark allevegne fra fik Efterretninger om, ai Sverrig vilde angribe det,
beslnttede den danske Konge at forekomme Angrebet og seiv angribe, mc
dens Karl Gustav endnu var optaget i Polen. Ved Traktaten i Elbing 1.
Sept. 1656 svigtede Nederlcenderne dog Danmark, og Karl Gustav, der
saa, at Danmark nu stod ene, opgav derefter Polen og kaslede sig over
Danmark. Trods den danske Konges indlrængende Anmodninger gdede
Nederlandene ham ikke den Hjælp, de havde. lovet. Det eneste, han fik,
var de 400,000 Rdlr., der i Virkeligheden kun var et Laan til den Krig,
som Nederlandene seiv havde ført Danmark ind i. Pengene var nok for
Hurligheds Skyld udredede af Hollands og Westfrieslands Stater, men da
Generalstaterne i Virkeligheden var Garanter for Pengene, kunde de ikke
sige, al denne Gæld ikke vedkom dem. Størstedelen af de 400,000 Rdlr.
var ogsaa anvendte til at hverve Tropper for i Nederlandene. Hverv
ningen fandt Sted med Generalstaternes Tilladelse, men det holdtes strængt
hemmeligt, da disse ikke gerne vilde støde Sverrig. Dette Hensyn gjorde
ogsaa, ai Generalstaterne i April 1658 opløste Tropperne, skønt Danmark
1 Fr. III t. Klingenberg 29/s 1666 (Nederlandene C). 2 Fr. III t. Klin
genberg Vi 1667 (Nederlandene C). 3 Akt. og Dokum. vedr. Arbitragesagen
1667—72 (Nederlandene A II). — Hvor ikke anden Kilde citeres, findes de i
det følgende benyttede Aktstykker i denne Pakke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
