Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441
1671. 14./24. Okt.
Nr. 19.
paa dette Tidspunkt havde den allerstørste Brug for dem, da det havde
maattel overlade Sverrig de bedste af sine egne Tropper og den svenske
Hær endnu ikke helt havde rommet Danmark. Var de i Nederlandene hver
vede Tropper komne til Danmark, havde Karl Gustav sikkert ikke begyndt
sin anden Krig. Da denne var begyndt, sendte Generalstaterne kun Dan
mark 2000 Md. af de 6000 Md., hvormed de traktatmæssigt skulde under
støtte Danmark. Da Kongen af Danmark siden forlangte, ai General
staterne i Stedet for de manglende 4-000 Md. skulde levere nogle Skibe,
afslog Generalstalerne det, maaske af Frygt, og vilde kun iillade Dan
mark at leje nogle Transportskibe i Nederlandene, hvortil de vilde betale
70,000 Livres af en større Sum, som de skyldte Kongen. Denne lejede
saa 57 Transportskibe, men Generalstaterne nægtede siden ikke alene at
betale de 70,000 Livres, men ogsaa at give Skibene Konvoj, hvorefter hele
Transportflaaden opløstes. Kongen krævede derfor ikke alene Erstatning
for de direkte Udgifter ved Lejningen af Skibene1, men ogsaa en passende
Erstatning for den Skade, han havde lidt ved, at hans og hans Allieredes
Tropper havde maaltet blive liggende ei helt Aar i Jylland og Hertug
dømmerne til ingen Nytte. Troppernes Ophold her havde kostet mindst
5 Millioner Rdlr.
En hermed ligelydende Dedukiion med Bevisligheder overleveredes
9. Dec. af den danske Resident Peder Charisius til Generalstaterne, der
straks henviste den til Behandling af de Deputerede for de danske Sager.
Deduktionen vakte stor Forbitrelse i Generalstaternes Forsamling. De
Deputerede anmodede Charisius om at tage den tilbage, da de i den inde
holdte uretfærdige Beskyldninger meget let kunde medføre, at Venskabet
mellem Generalstaterne og Danmark blev brudt. Baade Johan de Witt
og Amerongen udtalle sig i samme Retning. De Witt vilde endog paa
staa, at Nederlandene slet ikke havde underkastet sig nogen Voldgifts
kendelse. Amerongen foreslog, al Danmark og Nederlandene skulde se
at forliges uden nogen Voldgiflskendelse. Charisius blev ikke saa lidt be
tænkelig og forespurgte, om han ikke skulde irække Deduktionen tilbage
eller i alt Fald ikke forlange Resolution paa den. Frederik III var dog
i dette Øjeblik ret uvenlig stemt mod Nederlandene, der lige i disse Dage
havde sluttet den saakaldte Tripelalliance med England og Danmarks
Arvefjende Sverrig. Charisius fik ikke alene Ordre til at svare undvigende
paa Johan de Witts Opfordring Ul Danmark om at tiltræde Tripelalli
ancen. men ogsaa Ul at kræve Svar paa Deduktionen i Overensstemmelse
med Traktaten af 1. Febr. 1666 2.
Først den 12.122. Juni resolverede Generalstaterne paa Charisius’s
Danmarks Generalkommissær Gabriel Marselis var ved Provinsen Hol
lands ordinære Domstol ved Domme af 30/s og 27/e 1659 bleven dømt til at be
tale de to Tredjedele af Lejesummen. 2 Charisius t. Fr. Ill 19/i2 1667, 7x,
18/i, 371, V«, 12/s, 19/3, 2S/s, 7e 1668. Fr. III t. Charisius 15/s, 7s 1668.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
