Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
447
1671. 14./24. Okt.
Nr. 19.
i en saadan Stand fra begge Sider, at han kunde dømme i den, hvilkei
han ikke længere kunde nægte, hvis Danmark og Generalstaterne ikke
hlev enige. Pomponne anmodede om hurtigt Svar, da han om faa Dage
skulde forlade Nederlandene og Ludvig XIV enskede før hans Afrejse at
blive underrettei om Generalstaternes Resolation.
Generalstaterne svarede 5./15. Juli, at de ikke paa nogen Maade
kunde antage Deklarationen, da den ikke var ren og klar, men der var
føjet en Reservalionsklavsul til, der gjorde, at de ikke kunde have nogen
Fordel af den, medmindre de samtidig opfgldte denne Klavsul, hvortil de
efter Traktaten ikke var forpligtede, da denne kun paalagde dem punktlig
og uden Forhaling at betale hvad de bleve dømte til, uden yderligere
Sikkerhedsstillelse. De kunde derfor foreløbig ikke svare paa Deduktio
nen. Samtidig svarede Generalstaterne Pomponne, al de i Øjeblikket ikke
fandt det belejligt at komme ind paa, hvad der kunde siges mod selve
Underkaslelsen under Kongen af Frankrigs Voldgiftskendelse, men de
maatte udtale deres Forundring over, at Kong Ludvig XIV var saa glad
over den danske Deklaration og havde erklærei at ville afsige en Ken
delse, selvom Generalstaterne ikke svarede. De kunde dog ikke tro, at
Ludvig XIV vilde paastaa, at den danske Deklaration var tilfredsstillende,
førend han havde hørt Generalstaternes Mening om den, da de var den
mest interesserede Part, og da Pomponne indgav sin Memorial, kendte
de slet ikke Deklarationen. De kunde heller ikke tro, at Ludvig XIV,
hvis Generalstaterne ikke svarede, vilde afsige en Udeblivelsesdom, da en
Voldgiftsdommer, valgt af begge Parter, ikke kunde afsige en saadan,
uden at der var givet ham Fuldmagt dertil. De havde ikke ventet en
saadan Erklæring af en Monark, hvis Retfærdighed var kendt over hele
Verden.
Efter Modtagelsen af Generalstaternes Erklæring indgav Markus
Gjøe en ny Memorial og en ny Deklaration, hvori Reservationsklavsulen
var udeladt, og forlangte nu Svar. Da Generalstaterne stadig ikke sva
rede og overhovedet ikke drøflede Sagen med Markus Gjøe, indgav denne
8./18. Aug. en ny Memorial, hvori han beklagede sig over denne Optræ
den. Hvis Generalstaterne ikke uden Ophold svarede, brød de deres i
Traktaten givne Ord. Den danske Konge vilde gerne opretholde det gode
Forhold til Generalstaterne, men han maatte nu forlange et Svar. Dagen
efter indgav den franske Resident i Nederlandene Svar paa Generalsla
ternes Erklæring i Anledning af Pomponnes Memorial af 1J./2J. Juni.
Der var intetsomhelst forunderligt i, al Pomponnes Erklæring var bleven
overgivel samtidig med den danske Deklaration, da det var den franske
Konge, som havde foranlediget denne. Det var Kongens Pligt som Mæg
ler at fjærne de Hindringer, der stod i Vejen for Kendelsens Afsigelse, og
den eneste Hindring, som Generalstaterne i deres Resolation af 4. Marts
1669 havde anførl, var, at de først vilde have en Deklaration af Kongen
af Danmark om ikke at ville afkvitle de nederlandske Tilgodehavender i
den Sum, der blev tilkendt ham. Da denne Deklaration nu var givet,
ventede Ludvig XIV bestemt, at Generalstaterne vilde svare, saa han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
