Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448 1671. 14./24. Okt. Nr. 19.
skulde blive nødt til at afsige en Udebliuelsesdom, hvortil han var fuldt
beretiigel.
Generalsiaterne, der nødig vilde have en Kendelse afsagt og heller
ikke gerne vilde støde Danmark altfor stærkt, da de paa Grund af den
franske Konges truende Holdning maaske snart vilde blive nødt til at
anmode det om Hjælp, svarede nu endelig Ull. Sept. paa Gjøcs Memo
rialen. De beklagede megel, at Forhandlingerne om en mindelig Over
enskomst ikke havde ført til noget Resultal, særlig beklagede de, at Kon
gen ikke havde overleveret sine Fordringer til Kongen af Frankrig
indenfor den i Traktaten fasisatte Tid og aden nogen Fordring om Kom
pensation. Var det skei, havde Generalsiaterne været fri for adskillige
Vanskeligheder, der na var opstaaede for dem med Hensyn Ul Opfyldel
sen af Traktaten ved forskellige Begivenheder, der siden 1666 var ind
traadte i Evropa. De nærede en saadan Tillid til den danske Konge, ai
de ikke kunde tro, at han nu vilde tvinge dem til at svare paa Dedak
iionen, og de haabede, at han vilde lade hele Sagen staa hen Ul en bedre
Lejlighed. De vilde snart sende Gesandter til de to nordiske Kroner, der
skålde give nærmere Oplysninger og træde i Forhandling med Kongen
ogsaa om Arbitragesagen. I Danmark vilde man dog ikke lade Arbi
tragesagen staa hen. 3. Okt. meddelte Gehejmesekreiær Schumacher Re
sident le Maire, at den bebudede Gesandt skulde blive vel modtaget, men
Arbitragesagen maatte Kongen forlange bragt Ul Ende na ved en Ken
delse.
Kong Ludvig XIV, der gennem sin Gesandt i København Terlon op
fordrcdes til nu at afsige sin Kendelse, efterkom ogsaa den danske Rege
rings Ønske og afsagde den 74./24. Okt. Voldgiftskendelsen, der fældedes
paa Grandlag af de danske Indlæg, da Generalsiaterne ikke havde svaret.
Den gav i alt Danmark Ret. Generalsiaterne skulde ikke alene betale
Danmark de Summer, som delte Rige havde udgivei til Hvervningen af
Tropperne og Hyringen af Transporlskibene, med 5 p. Ct. Rente, men og
saa erstatte Danmark den Skade, det havde lidt ved Troppernes Opløs
ning og ved, at det ikke havde faaet Transporlskibene og havde kunnet
benytte disse. Da Kong Ludvig XIV forinden gennem Terlon havde an
modet Chrislian V om at sende ham en nærmere Opgørelse over de
danske Fordringer med de Bevisligheder, der relfærdiggjorde disse, med
delte Griffenfeld 17. Okt. Terlon en Memoire, hvori den danske Regering
udtalte sin Betænkelighed ved, at en saadan Beregning forinden Kendel
sens Afsigelse blev meddelt Generalsiaterne, da det kun vilde give dem
Paaskud til ny Forhaling og det kunde se ad, som om man nærede Tvivl
om Retten Ul at afsige en UdebliveTsesdom. Beregningen overleveredes
dog Terlon, men den danske Konge udtalte Haabet om, at Ludvig XIV
straks vilde afsige sin Kendelse. Dette var ogsaa allerede skei, inden den
danske Memoire naaede til Paris. I den danske Beregning opgjordes
Fordringen for de opløsie Tropper til 97,772 Rdlr., med Renter ialt
175,353 Rdlr., for Transporlskibene til 77,44772 Rdlr., med Renter ialt
39,442 Rdlr., hvortil kom 5 Millioner til Udgiflen ved de allierede Trop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
