Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 1672. 12. Sept. Nr. 21.
lensiern. Denne skulde, saasnart han kom til Brunsvig, indlede en for
trolig Forhandling med Hertug Georg Vilhelms Repræsentanter og se at
faa at vide, hvor langt de var insiruerede til at gaa med Hensgn til En
kelthederne. Saasnart han havde faaet det at vide, skulde han indberette
det, for at Kongen derefter kunde give ham nærmere Instruks. Han
skulde straks pointere, at Kongen ved at træde ind i Alliancen kun for
pligtede sig til at præstere sine Ydelser, naar den almindelige Ro og Sik
kerhed i Rigel uden Grund blev forsigrret af nogen eller nogen Allieret
imod den westfalske Fred blev angrebet i sine Lande eller krænket i sine
Retligheder. Hjælpen kunde derfor ikke kræves, naar nogen af de Alli
erede blev angrebet, fordi han seiv havde angrebet en Stand i Riget eller
havde gdei en udenfor Riget liggende Stat Hjælp mod dens Fjender,
endnu mindre kunde Hjælp kræves, naar Slæder eller Fæstninger, hvor
paa en af de Allierede kunde gøre retmæssige Fordringer, blev angrebne
eller erobrede, fordi de var besatte med fremmede Tropper. Med andre
Ord, Kongen vilde ikke garantere Kurfyrstens kleviske Fæstninger, hvis
Franskmændene erobrede dem fra de nederlandske Garnisonen. Her
tugerne Johan Frederik og Ernst August skulde tiltræde Forbundet, Uge
som man ogsaa skulde søge at faa Kursachsen og Hessen-Kassel med.
Alle Kongens Lande skulde indtages og garanieres i Traktaten; vilde de
Allierede ikke gaa med Ul at garantere Norge, skulde ogsaa Ungarn og
Preussen holdes udenfor. Kongen vilde ikke gaa med til nogen Hævdelse
af den pyrenæiske, olivaske, kleviske elldr aachenske Fred, da han ikke
derved vilde drages ind i Stridigheder med andre Magter. Med Hensyn
til Hjælpens Størrelse, Kommando og Aktion skulde han faa at vide, hvad
der herom var faslslaaet i Traktaten mellem Kejseren og Brandenborg,
og hvorvidt de andre Allierede kunde gaa ind derpaa, for at Kongen
derefter kunde give ham nærmere Ordre. Tilsigtede Kejseren og Bran
denborg ved Traktaten at hjælpe Nederlandcne, skulde han foregive, at
han manglede Instruks herom, men underhaanden give godt Haab om,
at Kongen, naar Generalstaterne tilfredsstillede ham for hans retmæssige
Fordringer og paa passende Maade ansøgle om Hjcglp, vilde erklære sig
gunstigt. Men forøvrigt var alene dei en stor Fordel for Nederlandene,
at Kongen sad stille og derved sikrede Brandenborg og Kejseren mod
Sverrig, der af Frygt for Danmark saa næppe vilde yde Frankrig den
lovede Hjælp i Riget.
Mødet i Brunsvig kunde først aabnes den 12. Aug., da de celleske
Repræsentanter, Kansler Schiitz og Grossvogt v. Hammerstein, først kom
den 10. Aug. og den danske Repræsenlant Habbeus først den 11. Aug.
Fra Hertugerne Johan Frederik og Ernst August mødte ingen Repræsen
tanter. Hertug Georg Vilhelm havde gjort endnu et sidste Forsøg paa
at faa dem til at deltage, men de afslog det 1. Wolfenbuttel repræsen
1 Kocher, anf. Skr. II. 259.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
