Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
481
Nr. 21. 1672. 12. Sept.
teredes af Herman Hopfner og Fritz v. Heimburg, Hessen-Kassel af Bar
chard v. 6hr og Regner Badenhansen. Den brandenborgske Afsending
Gehejmeraad Raban v. Canstein søgte forinden Mødets Aabning at faa
de celleske Repræsentanter Ul at gaa med til at yde Hjælp til Nederlan
dene, hvilket jo i Virkeligheden var Meningen med Alliancen mellem
Kejseren og Brandenborg. De celleske Repræsentanter erklærede dog
straks, at Forudsætningen derfor var, at Danmark ogsaa gik med og at
Generalstaterne betalte tilstrækkelige Sabsidier.
Straks ved Forhandlingernes Beggndelse forelagde Canstein et TJd
kast til Traktat, affattet paa Latin og ndarbejdet paa Grundlag af For
bundet mellem Kejseren og Brandenborg. Da der gjordes Bemærkninger
over, at Udkasiet var affattet paa Latin, eftersom der jo dog forhandle
des mellem lyske Fyrster, forsvarede Canstein dette med, at Forbundet
ogsaa angik Spanien og Nederlandene. Man nøjedes heller ikke med at
kritisere Sproget. Der rejste sig ogsaa en stærk Kritik over Udkastets
enkelte Bestemmelser. Man vilde ikke have de tidligere Forbund af 1658
og 1666 mellem Kejseren og Brandenborg omtalte (Art. 2 i det kejserlig
brandenborgske Forbund), ligesaa lidt som Art. 4 angaaende Spaniens
Optagelse i Forbundet. Art. 5 om Garanti for Fredslulningerne ved Pyre
næerne, i Oliva, Kleve og Aachen maatte ogsaa udgaa ligesom Art. 9
angaaende Marienburgerforbundets Deltagelse. Garantien for Køln vilde
Celle nok gaa med til, Habbeus erklærede ikke at være insirueret om
delte Punkt og Wolfenbuttel og Hessen vilde slet ikke høre Tale om nogen
Garanti. Til senere Optagelse i Forbundet foresloges Kursachsen, Han
nover, Osnabruck, Hessen-Darmstadt og Kurfyrsterne af Mainz ogTrier.
Hvad Troppekontingenterne angik, tilbød Canstein, at Kejseren, hvis Re
præsentanl endnu ikke var mødt, vilde stille 15,000 Md., Brandenborg
12,000 Md., Celle tilbød 3000 Md. De wolfenbiittelske Repræsentanter
hævdede, at deres Herre paa Grund af den Besætning, som han maatte
holde i Brunsvig, ikke kunde stille mere end 1500 Md. Hessen-Kassel
vilde kun stille 1200 Md., da det maatte holde ret betydelige Garnisoner
i sine Grænsefæstninger. Habbeus erklærede, at han foreløbig slet ikke
kunde udtale sig om Størrelsen af det danske Kontingent, da han ikke
var insirueret derom. Han gjorde ogsaa Indvendinger mod den første
Arlikel. Forpligtelsen til at hævde og forsvare den weslfalske Fred vilde
han have indskrænkel til kun at gælde for fremtidige Brud paa denne,
og det maatte i Indledningen til Traktaten udlrykkelig poinieres, al For
maalel med den kun var at hjælpe hinanden, naar Rigets almindelige
Ro og Sikkerhed uden Grund blev forstyrrei af nogen, eller nogen imod
den weslfalske Fred blev angrebet i sine Lande eller krænket i sine Ret
tigheder. Herimod protesterede dog Brandenborg beslemt af Hensyn Ul
sine af Frankrig nu erobrede kleveske Fæstninger. Der var ogsaa nogen
Strid om de Landx, der skulde indtages og garanleres i Traktaten. Hab
beus mente, at Alliancen barde gælde alle de Allieredes Lande. Canstein
hævdede, at man barde holde sig til de i Riget liggende Lande, men no
get beslemt kunde ikke foreslaas, førend den kejserlige Gesandt Johan v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
