Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 1672. 12. Sept. Nr. 21.
Goess kom og man fik at vide, hvilke Lande Kejseren vilde have indtaget
i Traktaten. Celle, Wolfenbuttel og Hessen-Kassel mente, at Landene ikke
enkeltvis skulde opregnes i Traktaten, da del vilde volde store Vanskelig
heder. Canstein foreslog, al de nærmere Bestemmelser om Garantien
henvisles til en Bireces.
Da det af Forhandlingerne var klart, at der ikke kunde blive Tale
om nogen simpel Tiltrædelse af dei kejserlig-brandenborgske Forbund,
lod Canstein dette falde, og del overdroges Habbeus at opsætte Udkast til
et helt nyt Forbund. Dette skete ogsaa og i Slulningen af August for
handledes om Habbeus’s Forslag, der var udarbejdet paa Grundlag af
Traktaten i Seesen og gav Forbundet en udelukkende defensiv Karakter.
I en Konference 30. Aug. blev alle Artikler gennemgaaede og foreløbig
fasislaaede, men nogen endelig Vedtagelse kunde ikke finde Sted, da den
kejserlige Gesandt endnu ikke var kommen og Habbeus ikke havde faael
endelig Instruks hjemmefra.
Habbeus havde 11. Aug. sendt en Belalion hjem om Forhandlinger
nes hidtidige Gang lilligemed det af ham opsatte Udkast til Traktat. I
den Resolution 1, som Kong Christian V27. Aug. afgav herpaa, præcisere
des endnu en Gang, at hvis Meningen var at hjælpe Nederlandene, maatte
Nederlandene seiv henvende sig til Kongen Denne var ikke mindre end
andre Fyrster bekymret over Nederlandenes Stilling og kunde ogsaa godt
se, at deres Undergang vilde være skadelig. Det havde han ogsaa vist
ved de Forslag, han havde stillel den nederlandske Gesandt Werckendam,
Da Werckendam aldeles ikke havde svaret, maatte Kongen tro, at Neder
landene slet ikke brød sig om hans Hjælp. Hvis Kongen nu forbandt
sig med de andre Fyrster til Forsvar for Nederlandene, førend han havde
faaet Satisfaktion af disse og de seiv havde stillet nærmere Forslag om
Hjælpen, var det tet at se, hvad Kongen saa havde at haabe, naar Neder
landene ikke en Gang nu, hvor de var forladte af alle, kunde bekvemme
sig til nogel. Man kunde derfor ikke fortænke Kongen og Hertug Georg
Vilhelm i, at de foreløbig holdt sig noget iilbage og kun vilde gaa med
til et rent defensivt Forbund. Med Hensyn Ul det sendte Traktatndkast
ankede Kongen over, at Kejseren slet ikke nævnedes deri. Forudsætningen
ved Forhandlingerne med Blumenthal og Lorenz Muller i København
havde været, at Danmark skulde indtræde i Forbundet med Kejseren og
Brandenborg. Kongen haabede, at man ikke vilde slutte et helt nyt For
band og udelukke Kejseren, da det hele saa fik et andet Udseende. Kon
gen vilde, som Habbeus havde erklæret, kun paatage sig en Garanti mod
fremiidige Krænkelser af den westfalske Fred, og Garantien skulde kun
gælde Deltagerne i Forbundet, ikke andre Stænder i Rigel, der maatte
blive angrebne, da man saa ikke kunde vente, al disse vilde gaa ind
i Forbundet, naar de alligevel opnaaede Beskyttelse. Habbeus skulde se
T. K. U. A. Alm. Afd. Acta Germanica (Brunsv.-Lyneborg).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
