Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526 1674. 16. Jan. Nr. 25.
Hertil sluttede sig 2 hemmelige Artikler: 1. Da det af Hensgn til Re
geringen og Sikringen af Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst, om
hvis ene Halvdel der var Proces for Rigshofraadet mellem Hertugen af
Goitorp og Hertugen af Plen, var af stor Betydning for Kongen at vide,
med hvem han skulde dele Grevskaberne, lover Kejseren at fremskynde
Dommen, dog uden Præjudice for den mellem Kongen og Hertugen af
Gottorp om denne Halvdel i København sluttede Overenskomsl. 2. Hvis
Kejseren har sluttet eller senere slatter en Traktat, hvorved han indrøm
mer en anden Potentat Subsidier, skal han betale Kongen af Danmark
lignende Subsidier 1.
Paa Grundlag af dette Udkast forhandlede Liliencron i den følgende
Tid med de kejserlige Ministre, særlig med Overhofkansleren Baron Jo
han Paul von Hocher. Paa kejserlig Side slillede man sig først noget
reserveret. Man vilde først have en bestemt Erklæring om, at Kongen
ikke var saaledes bandet til Frankrig, at han ikke havde frie Hændei\
Først da Filiencron ved en Skrivelse fra Bierman af 19. Marts havde
faaet Bemyndigelse til at afgive en saadan Erklæring, kunde Forhand
lingerne endelig tage deres Begyndelse. Fra kejserlig Side gjordes straks
forskellige Indvendinger mod det danske Udkast. Det var en meget be
iænkelig Sag for Kejseren ai gaa med til en Garanti for Norge, da han
ikke uden uforholdsmæssig store Bekostninger kunde sende Hjælp, sær
lig Kavalleri, dertil. Figeledes kunde Kejseren ikke gaa med til at ude
1ukke Ungarn, ja endog Østrig og de andre Arvelande i Tilfælde af An
greb af Tyrkerne, fra Garantien, da han særlig i dette Tilfælde havde
Brug for Hjælp, men ellers ikke havde megen Glæde af Traktaten. Med
Art. 13 og dens Bestemmelser med Hensyn til Frankrig var Kejseren
heller ikke tilfreds. Han vilde ganske visi holde Fred med Frankrig og
ikke paa nogen Maade bryde Fredene i Munster og Aachen, men det
kunde ske, at Frankrig foruroligede Riget og dets Grænser eller angreb
Spanien, og i saa Fald maatie Kejseren forsvare Riget og hjælpe Spa
nien. Hvis Kejseren derfor skulde have nogen Fornøjelse af Traktaten,
maatte det bestemt faslslaas, i hvilke Tilfælde der skulde ydes Hjælp
mod Frankrig.
Liliencron kunde foreløbig, af Mangel paa tilsirækkelig Instruks,
kan tage de kejserlige Bemærkninger ad referendum, men udlalte dog,
med udtrykkelig Fremhævelse af, at det skeie udelukkende for hans egen
Regning, at Norge ikke godt kunde udelukkes fra Garantien, da det var
optaget i den sidste Traktat med Kejseren. Med Hensyn til Ungarn var
der den Vanskelighed, at Kejseren kun havde Vaabenstilstand, ikke Fred
med Tyrkerne, medens Kongen havde Fred med alle sine Naboer, saa
Forholdet blev ikke lige. Hocher lod forstaa, at Spørgsmaalet om Norge
nok kunde ordnes, og med Hensyn til Ungarn slillede han det Forslag,
1 Ordre t. Liliencron xi!v. 1672 (med Udkast bilagt) (Ausl. Kone.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
