Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
527
1674. 16. Jan.
Nr. 25.
at den Hjælp, som Kongen efler en Rigsbeslutning skulde stille af sine
lyske Lande, skulde regnes med i Hjælpen efter denne Traktat. Trak
taten vilde efter hans Mening let kanne sluttes, hvis Kongen vilde gaa
ind herpaa og vilde gaa med til at ændre Art. 13 saaledes, at Kongen
skulde yde Kejseren Hjælp, hvis Frankrig angreb ham paa Grund af
den Hjælp, som han var forpligtet til at yde Spanien, eller ievrigt an
greb først. Senere overgav Hocher mere udforlige Bemærkninger til det
danske Udkast. I Art. 1 burde del udtrykkelig nævnes, at Forbundet
sluttedes til Opretholdelse af den westfalske Fred. I Art. 2 maatte Norge
udelades, og Nedreungarn og de Windiske og Croatiske Grænser tilføjes.
I Art. 3—k maatte Hjælpen sæties til den samme Størrelse. Art. 6—7
maatte udelades og Art. 13 maatte ændres som tidligere forlangt. Tillige
forlangtes, at Kejseren i alle Udfærdigelser af Traktaten overalt skulde
nævnes først, da del altid var iagttaget ved Traktater med andre Lande,
endog med Frankrig og Spanien.
Liliencron fik den Opfaltelse, at Spørgsmaalet med Hensyn til Norge
nok lod sig ordne, da et Angreb paa Norge jo ogsaa vilde udstrække
sig til Danmark. Naar Kejseren absolut vilde have Nedre-Ungarn og
tilgrænsende Lande med, var det ikke saa meget af Hensyn til Tyrkerne,
som af Hensyn til den nu i Ungarn indførte Regering, som man vilde
forsvare mod enhver. Gik Kongen med hertil, gik Kejseren sikkert ogsaa
med til ai garantere Norge. Art. 6—7 vilde Kejseren have udeladt, da
Hjælpen jo ogsaa skulde gælde mod Tyrkerne, men han vilde i dette Til
fælde nøjes med et mindre Kontingent og seiv underhalde det. Hvis
Kongen ikke vilde gaa ind paa den foreslaaede Ændring af Art. 13, vilde
Kejseren ogsaa nok lade sig nøje med, at Artiklen blev affattet i mere
almindelige Udtryk, saaledes at Hjælpen kun skulde ydes,hvis en af Par
terne uden retmæssig Grund blev angrebet, men den skulde saa gælde
mod Angreb af alle, ogsaa Kongens Allierede 1.
Liliencron havde imidlertid hjemmefra faaet Ordre til i fornødent
Fald at lade Norges Indtagelse i Traktaten falde, men Ungarn maatte
saa ogsaa udelades. Gjordes Ungarns Indtagelse til en conditio sine qua
non, kunde Kongen gaa ind derpaa, dog maatte Angreb af Tyrken og
hans Tilhængere undtages og Norge maatte saa ogsaa indtages’1. Hocher
erklærede hertil, ai Kejseren i og for sig ikke havde nogel imod at ga
rantere Norge, naar man blot kunde angive en Maade, hvorpaa man
kunde føre de kejserlige Hjælpetropper did. Derimod holdt han fore
løbig bestemt paa, at Ungarn maatte garanteres ogsaa mod Angreb af
Tyrkerne, da dette Land var de kejserlige Arvelandes Formur mod disse,
men han lod dog senere forstaa, at der maaske kunde gives noget efter
her, naar Kongen vilde gøre Indrømmelser i Art. 13. Den 29. Maj kunde
1 Liliencrons Rei. 10/s, ’/<, l4U, 21R 1672 (Kejseren B). 2 Ordre t. Lilien
cron 21/* (Ausl. Kone.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
