Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528 1674. 16. Jan. Nr. 25.
Hocher endelig meddele Liliencron Kejserens endelige Resolution Baade
Norge og Ungarn skulde oplages i Garantien, dog skulde der ikke ydes
H,æ!p mod Tgrkerne, men Kejseren haabede, at Kongen, hvis Tyrkerne
angreb Ungarn, alligevel ikke vilde forlade ham. I Art. 13 gav Kejseren
Afkald paa at faa Traktaten i Aachen omtalt, saaledes som han først
hovde forlangt, men Hjælpen maatte i Tilfælde af uretmæssigt Angreb
gdes mod enhver Angriber, da Forbundet ellers ikke var Ul nogen Nytte
for Kejseren. Liliencron segte at faa Kongens Allierede undtagne, men
herom vilde Hocher intet høre. Forbundet var jo rent defensivt, saa in
gen af Kongens Allierede kunde præjudiceres derved 1.
I Begyndelsen af Juli modlog Liliencron nye Ordrer fra Køben
havn . Kongen gik ind paa, at Kejseren maatte nævnes først i alle
Eksemplarer af Traktaten, hvis de andre Magter i deres Traklater med
Kejseren havde givel Kejseren Forrangen, men Liliencron skulde forlange
at se de paagældende originale Traklater. Da den westfalske Fred slet
ikke omtaltes i Danmarks Traktat med Kejseren 1659 og den nuværende
Irakiat mere var møntet paa Kejserens Arvelande end paa det tyske
Rige, skulde Liliencron holde paa, at den westfalske Fred slet ikke blev
omtalt, men kunde det ikke undgaas, maatte han gaa ind paa, at der
mdsattes en Passus om, at Traktaten sluttedes til Opretholdelse af denne
Fred. I Art. 13 kunde Kongen gaa ind paa, at Forbeholdet med Hensyn
til Frankrig gik ud,og at der i Stedei indsattes mere almindelige Udtryk:
Hjælpen skulde ikke ydes mod begge Parters Allierede »es were denn,
dass ein oder der ander hoher bundsverwandter von itzbesagten alliirten
oder derselben einem ohne gerechte ursache feindlich angegriffen oder
iiberzogen wurde«.
Kejseren erklærede sig villig til at give Art. 13 en mere almindelig
Form, men Hocher gjorde opmærksom paa, ai en Undtagelse af begge
Parters Allierede var mest til Skade for Kongen. Derved undtoges for
Kongens Vedkommande Frankrig, England, Nederlandene og de bruns
vig-lyneborgske Hertuger, for Kejserens Vedkommende alle Deltagerne i
den westfalske Fred, allsaa ogsaa Sverrig. Paa den Maade havde ingen
af Parterne synderlig Fornøjelse af Traktaten, saa denne Undtagelse
maatte helst gaa ud. Liliencron henviste til, at de Allierede jo ikke i
alle Tilfælde undtoges. Hocher var dog ikke tilfreds med Udtrykket:
»ohne gerechte ursache« i den ny Form af Artiklen. Det var for ube
stemt og kunde give Anledning til, at man helt unddrog sig Pligten til
ai hjælpe. Han foreslog i Stedet: «olme gerechte and clar herfurschei
nende ursache«. Liliencron erklærede dog, at han ikke var i Stand til
ai ændi e det af Kongen sendte Udkast og heller ikke kunde antage den
af Hocher foreslaaede Tilføjelse, seiv med Forbehold af Kongens Ratifi
1 Liliencrons Rei. l3/s, !9/s, 2a/s, 2/8 1672 (Kejseren B). 2 Ordre t. Lilien
cron n /e 1672 (Ausl. Kone,).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
