Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536
Nr. 25.
1674. 16. Jan,
hævde den westfalske, kleveske og aachenske Fred ogsaa gjaldt tidliqere
Krænkelser af disse Frede. Huilke Forpligtelser skulde Kongen paalaqe
sig, hvorfra skulde Midlerne til hans Rustninger komme, og hvad Saiis
faktion kunde han vente for sine Bekoslninger? Ved denne Traktat paa
tog han sig større Forpligtelser end i Brunsvigertraktaien, da den ogsaa
gjaldt Hævdelse af den aachenske Fred. Man ønskede ogsaa at vide om
Kejseren allerede var enig med Celle og Wolfenbuttel og’med Spanien, og
om delte sidste Land ogsaa vilde forpligte sig til at hævde de 3 Frede.
Hvad skulde man gøre, hvis Sverrig greb ind og stillede sig paa Frank
rigs Side? Forudsætningen for, ai Kongen kunde slutte denne Traktat,
var, at Nederlandene ralificerede den med Danmark sluttede Traktat. I
Art. 8 maatie tilfejes en udtrgkkelig Beslemmelse om, at ingen af Par
terne maalte slutte Fred, førend der var givet den anden Part Satisfak
hon og Erstatning for lidt Skade. Der maatie ogsaa træffes tgdeligere
Bestemmelser om, hvorledes man skulde hjælpe Bremen, og man maalte
i alt Fald have Brandenborg med. Da der ventedes en spansk Gesandt
hl København, burde Traktaten formentlig ikke slulles, før han kom.
Windischgråiz svarede hertil, at skønt han ikke havde bestemt In
struks derom, gik han dog ud fra, at Kejseren var bestemt paa at hævde
baade den westfalske, kleveske og aachenske Fred og føre Krig, indtil alt
var bragl i den ved dem skabte Orden. Om Spanien vilde regne Frank
rigs Optræden i de spanske Nederlande for Brud paa den aachenske
Fred, kunde han ikke sige. Kejseren vilde stille 30,000 Mand, og Win
dischgråtz ventede Forslag fra dansk Side om det danske Kontingent.
Saavidt Windischgråiz vidste, var Kejseren enig med Celle og Wolfenbut
td, Paa de samme Vilkaar, som Windischgråiz nu foreslog her. Disse
skulde’ dog ingen Subsidier have af Kejseren. Denne kunde i det hele
ikke give Subsidier, disse maalte komme fra Nederlandene; Kejseren vilde
se at faa Spanien Ul at give nogel, men det blev ikke meget. Den neder
landske Afsending Iheodor Brasser havde ogsaa, saa vidl han vidste
sluttet Overenskomsi med Celle og Wolfenbuttel, der var kun nogen Strid
om Subsidiernes Størrelse. Han var enig med de Danske i, at denne
Traktat kun skulde forpligte den danske Konge, hvis Generalslaterne rali
ficerede den mellem Nederlandene og Danmark sluttede Traktat, men
den nuværende Traktat maatte holdes strængt hemmelig for ikke at vække
Jalousi. Han henstillede dog, at den danske Konge, for at faa Traktaten
med Nederlandene ratificeret, skulde give nogel efter med Hensgn til de
forlangte Subsidier, saaledes opgive Fordringen om Subsidier til Flaadens
Udrustmng for dette Aar. Han gik ind paa den begærede Tilføjelse til
Art. 8. Kejseren vilde være den førsle til at hjælpe Bremen. Da der
var periculum in mora, kunde man ikke vente paa den spanske Gesandts
Ankomst.
I et Møde 2o. Sept. besluttede Gehejmekonsejlet at svare afvisende
paa Begæringen om at komme Kurfyrsten af Trier Ul Hjælp med de i
Brunsvigertraktaien faslsatte 9000 Mand, da der i Kongens Ratifikation
af Recessen om Kurfyrslens Optagelse i Brunsvigerforbundet udtrykketig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
