Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
537
Nr. 25. 1674. 16. Jan.
var indført en Klavsul om, at Kongen, saalænge hans Naboer stod i saa
siærk Rustning, øjensgnlig mere til Fordel for Frankrig end for det an
det Parti, af Hensgn til sin egen Sikkerhed ikke kunde sende et saa be
tgdeligt Korps saa langt bort. Det var Windischgrdtz seiv, der havde
henledet Opmærksomheden paa Kongens Naboers stærke Rustninger. I
det hele taget havde baade Windischgrdtz og Habbeus været lidt for hur
tige til at optage Kurfyrsten af Trier i Brunsvigerforbundet. Frankrig
hævdede, at Kurfyrsten af Trier seiv havde foraarsaget det franske Ån
greb ved at optage fremmede Tropper i sine Fæstninger, og det maatte
derfor først undersøges, om de trierske Stridigheder ikke hang sammen
med Krigen mod Nederlandene, som Kongen ikke vilde blande sig i. Da
Windischgrdtz havde erklæret, at han ogsaa vilde lægge den mellem Ne
derlandene og Danmark slultede, men ikke ratificerede Traktat til Grund
for Forhandlingerne, skulde de danske Kommissærer meddele ham den
og forhandle med ham om, hvorledes man kunde faa Generalstaterne til
al ratificere den, da de gjorde større og større Vanskeligheder derved.
Da Windischgrdtz seiv tidligere havde fremhævet, at det gjaldt om at
forhindre, at Nederlandene slultede Separatfred med Frankrig, skulde
de meddele ham, at en af de nederlandske Hovedindvendinger mod
Traktaten netop var, at der i den var indsat en Artikel om, al General
staterne ikke uden Kongens Samtykke maatte slutte Stilstand eller Fred
med Frankrig. Denne Artikel vilde de have udeladt. Kongen maatte nu
for sin Æres Skyld kræve Traktaten ratificeret, saaledes som den var af
slultet, og naar Kejseren holdt bestemt paa, at Danmark skulde med, gik
Generalstaterne ogsaa nok ind derpaa, men siden var Kongen villig til
al gaa ind paa rimelige og med hans Ære forenelige Ændringer 1.
I en Konference med Windischgrdtz 1. Okl. gjorde de danske Kom
missærer ham bekendt med Kongens Resolution. Windischgrdtz holdt
paa, at Hjælpen til Kurfyrsten af Trier maatte ydes efter Traktaten af
12. Juli. Fra Sverrigs eller Brandenborgs Side var der sikkert intet at
frggie,og at Trier laa noget langt borte, var ikke tilstrækkelig Undskyld
ning, saa kunde man jo aldrig vide, hvad man kunde vente sig af Kon
gen. Hvis Kongen ikke vilde gaa ind paa Hjælpen Ul Trier, havde Win
dischgråtz Ordre til at rejse hjem. Med Hensyn til Alliancen vilde han
have bestemt at vide, om del var den danske Konges Alvor at slutte en
Traktat, og om man vilde antage det af ham overgivne Traktatudkast.
Man kunde saa forhandle en 2—3 Dage om det, og han vilde saa sende
Kurerer til Kejseren, Spanien og Nederlandene for at faa bestemt Besked.
Men hvis det ikke var Alvor med Forhandlingerne fra dansk Side, var
del ikke til nogen Nytte at holde ham hen længere. Han forlangte Svar
paa sine Memorialen og en bestemt Forsikring om, al Kongen vilde yde
Kejseren Hjælp, hvis denne paa Grund af Udførelsen af sil Embede blev
Geh. Arch. Aarsberetn. VI. 102 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
