Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562 1674. 30. Juni/10. Juli. Nr. 26.
I København var man meget misfornøjet med, ai der stadig ikke
kom nogei officielt Svar fra Nederlandene. Forhandlingerne i Brunsvig
angaaende en Tilslutning til Kejseren og Brandenborg var en Tid holdt
hen, da man først vilde have Besked fra Nederlandene. Den 12. Sept.
sluttedes dog Traktaten i Brunsvig (se ovfr. S. 4-84-), og den 24. Sept. ved
toges i Konsejlet, at den skulde ratificeres, dog med den udlrykkelige Re
servation, al Kongen ikke derved vilde drages ind i den nuvcerende Strid
mellem Frankrig og Nederlandene, førend det var kommet til en speciel
Overenskomst med disse sidste herom. Man kunde dog ikke være blind
for, at Tilslutningen til del kejserlig-brandenborgske Forbund, seiv om
det kun gjaldt Opretholdelse af Fred og Bo i del tyske Rige, let kunde
føre videre. Samme Dag, som det besluttedes at ratificere Traktaten i
Brunsvig, udgik der Ordre Ul Statskollegiet om at tage den hele politiske
Situation under Overvejelse og navnlig udtale sig om 3 Punkter: 1. Da
baade Frankrig og England, hvortil Sverrig synes at slutte sig, paa den
ene og Kejseren, de tyske Fyrster og Nederlandene paa den anden Side
søge al drage Danmark over paa deres Side, skal man saa tage Parti
eller blive neutral? 2. Hvis man bør tage Parti, hvilket skal man da
vælge? 3. Hvilke Forholdsregler skal man træffe, hvad enten man væl
ger al holde sig neulral eller tage Parti? Statskollegiet raadslog i hem
melige Møder herom den 27. og 30. Sept. og senere den 7. Okt. Det synes
dog ikke at have kunnet komme til nogen Enighed, og den 7. Okt. ved
toges, at Deltagerne skulde indgive særskille skriftlige Vota; 28. Sept. var
der ogsaa udgaaet Ordrer1 til Statholder Frederik Ahlefeldt og Henrik
Blome, der begge opholdt sig i Hertugdømmerne, om at indsende Be
tænkning om de 3 Punkter. Af de indkomne Erklæringer er kun ganske
enkelte bevarede. Stemnirtgen hos de ældre Raader har dog sikkert over
vejende været for at slutte sig til Kejseren og Nederlandene, da Sverrig
støttede sig til Frankrig-England, og hverken de eller Kongen kunde
iænke sig en alvorlig Udsoning med Sverrig, der vilde medføre, at man
maatte opgive Tanken om at vinde de skaanske Provinser tilbage. Fra
Wien raadede Hertug Johan Adolf af Pløn ogsaa stærkl til at slutte sig
til Kejseren og Brandenborg og hjælpe med til Nederlandenes Redning.
At gaa mod Kejseren var heller ikke raadeligt af Hensyn til den olden
borgske Sag, hvor det nu kom an paa at faa det kejserlige Rigshofraad
Ul at afsige en for Pløn gunstig Dom. Af de bevarede Erklæringer har
Frederik Ahlefeldts og Konrad Biermanns størst Interesse. Frederik Ahle
feldt havde allerede tidligere iet Privatbrev 2 3.Aug. til Griffenfeld advaret
denne mod at styrte Danmark ind i en Krig, der lei kunde blive skæbne
svanger for Riget. Nederlandene og de tyske Fyrster var ikke særlig ai <
stole paa, men Frankrig var mægtigt. Man burde derfor nøjes med at
sætte sig i Forsvarsstand og se Tiden an, da ftere Magiers Stilling endnu
1 Inl. Reg. 2 Griffenfelds Papirer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
