Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
563
1674. 30. Juni/10. Juli.
Nr. 26.
var usikker. I en Beiænkning af 5. Okt. gjorde han nu udførligi Rede
for sin Opfattelse af den politiske Situaiion. Den truende Fare var sta
dig Sverrig. Stuttede Danmark sig til et af de kæmpende Partier og
kom ind i en Krig, kunde det let risikere et Angreb af dette Land. Om
en Tilslutning til Frankrig og England kunde der formentlig ikke være
Tale, da del ganske var mod Kongens Interesser at hjælpe England til
Herredømmet paa Havet og Frankrig til Herredømmet i det tyske Rige
og over Nederlandene. Kongen kunde heller ikke godt være bekendt at
angribe Nederlandene, der tidligere havde hjulpet Danmark i dels yderste
Nød. Yalgte Kongen det andet Parti, at slutte sig til Nederlandene og
Kejseren, blev Faren for et Angreb af Sverrig, støttet af England og
Frankrig, overhængende, og herimod var Nederlandene, der havde den
største Møje med at forsvare sig seiv, ikke i Stand til at yde Danmark
Beskyttelse. Danmark kunde heller ikke have noget imod, at Nederlan
dene blev ydmygede noget, saa de ikke mere kunde foreskrive Kongen
og andre Potentater Love i deres egne Lande. Nederlandenes fuldstæn
dige Ruin vilde ganske vist være skadelig for Danmark, men paa Grand
af Kejserens, Spaniens og Brandenborgs Støtte var Faren herfor ikke
mere saa overhængende. Kongen burde derfor holde sig i god Forsvars
siand til Lands og lit Vands, men bevare Neulralitelen, for siden enten
med større Fordel at kanne tage Parti eller ved sin anselige Mægling be
fordre Freden. En saadan Holdning var efter Ahlefeldts Mening iVirke
ligheden ogsaa ligesaa gavnlig for Nederlandene som en Alliance. Sverrig
vilde saa af Frygt for Danmark næppe turde vove at tage aktiv Del i
Kampen mod Nederlandene, medens Danmarks Tagen Parti for Neder
landene rimieligvis straks vilde medføre, at Sverrig ogsaa slog løs. Ne
derlandene vilde saa ikke faa nogen Gavn af Danmarks Tilslutning, me
dens det let for Danmarks Vedkommende kunde medføre Farer, der var
større end Nederlandenes Undergang. Man vilde ved ai vedligeholde
Neutralileten maaske nok gaa labt af de ventede nederlandske Subsidier,
men dels var disse under de for Nederlandene fortvivlede Forhold ret
usikre, dels vilde de langtfra kunne opveje det Tab i Told og Handel,
som en Dellagelse i Krigen vilde medføre. For nogenlunde at sikre sig
mod alle Overraskelser, burde Kongen se at bringe en velrustet Hær paa
en 16—18,000 Md. paa Benene, ligesaa holde en 12—16 Orlogsskibe i
Søen og sikre sig Brunsvig-Lyneborgs Støtte, særlig af Hensyn til Grev
skaberne. Hvis Kongen trods alt bestemte sig til at tage Parti, burde
han føre Krigen med fuld Kraft, da Bekostningen noget nær vilde blive
den samme, og en slap Krigsførelse hverken skadede Fjenden elter gav
nede Forbundsfællerne. I en kortere Betænkning raadede Henrik Blome
ogsaa til at holde sig neutral saa længe som paa nogen Maade muligt,
da det var meget risikabelt at slutte sig Ul noget af de kæmpende Par
iier, men mente forøvrigt ikke at kunne udtale sig med nogen Vægt, da
han kendte for lidt til Danmarks Alliancer og hele udenrigspolitiske
Forhold.
Et modsal Standpunkt gjordes gældende af Statssekretæren for de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
