Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
577
1674. 30. Juni/10. Juli.
Nr. 26.
Disse Forhold kom ogsaa til at øve Indflydelse paa det danske Hofs
Politik. Frankrig og England havde en Tid søgt at drage Danmark over
paa deres Side eller i alt Fald bevæge det til ikke at støtte deres Mod
standere. Rigelige Sabsidier havde maaske ogsaa nok kunnet hidføre
dette Resultat, men af Hensgn til sin Traktat med Sverrig hverken vilde
eller kunde Ludvig XIV give saadanne, og fra England kunde der
absolut ikke ventes noget. Overfor Kejseren og Generalstaterne gjorde
man fra dansk Side nok gældende, at baade Frankrig og England havde
gjort Danmark store Tilbud, men noget reelt forelaa der i Virkeligheden
ikke. De Forhandlinger, der i længere Tid var førte med Sverrig om et
Forbund, førte heller ikke til noget. Stor Alvor var der sikkert heller
ikke fra nogen af Siderne i disse Forhandlinger. Den svenske Regering
oplraadte ret overmodigt og irriterede desuden stadig Danmark ved at
støtte Hertugen af Gottorp. Resultatet blev da iilsidst, at den danske
Regering i Jan.167b foreiog endnu et Skridt over i kejserlig-nederlandsk
Retning ved 16. Jan. at slutte en Alliancetraktat med Kejseren. Seiv om
dens hemmelige Artikler ikke forpligtede Danmark til øjeblikkelig Del
tagelse i Krigen — det var stadig gjort afhængig af en Overenskomst
med Nederlandene — saa forpligtede Danmark sig dog til at komme
Kejseren til Hjælp, hvis denne forinden blev angrebet af nogen paa Grund
af denne Traktat.
Under Forhandlingerne med Windischgrdtz var det ogsaa blevet be
stemt, at Traktatforhandlingerne mellem Danmark og Nederlandene skulde
genoplages, og Windischgrdtz havde lovet, at Kejseren vilde gøre sig de
største Anstrengelser for at faa Nederlandene Ul at give Danmark Sub
sidier, eventuelt med Bistand af Spanien. Det var oprindelig Meningen,
at Forhandlingerne skulde have været førte i København, men da Win
dischgråtz straks efter Afslutningen af Traktaten med Danmark rejslc
til Tyskland for at faa Forhandlingerne om en lignende Traktat med de
brunsvig-lyneborgske Hertuger bragt til Afslutning, og da den spanske
Gesandt endnu ikke var kommet til København, besluttedes det at lade
Forhandlingerne foregaa i Haag, hvor alle de interesserede Parter havde
Repræsentanler til Stede. Maaske bidrog ogsaa hertil, al Werckendam,
efter Høgs Indberelninger, som Johan de Wills gamle Tilhænger ikke var
synderlig vel anskreven hos de nuværende Magthavere i Nederlandene,
og at del derfor let kunde gaa ligesom tidligere, at en af ham sluttet
Traktat ikke blev ralificeret.
Den 2. Febr. 167b udfærdigedes en ny Instruks for Just Høg: Da
den kejserlige Afsending i Haag nu efter den med Windischgrdtz sluttede
hemmelige Traktat sikkert havde faaet Ordre til at støtte Just Høg og
arbejde for Ralifikationen af Traktaten af 10. Maj 1673, skulde Just Høg
forestille Prinsen af Oranien, Raadspensioncer Fagel og de andre ledende
nederlandske Stalsmænd, at Kongen ved Afslutningen af Traktaten med
Kejseren tilsirækkelig havde vist, at han havde den nederlandske Stats
Bevarelse for Øje, men da Nederlandene ved deres idelige Forstyrrelse
af Handelen havde tilføjel hans Undersaatier stor Skade og da de stadig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
