Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578 1674. 30. Juni/10. Juli. Nr. 26.
hcwde undladt at ralifwere den af deres Åfsendinge sluitede Traktat
maalte Kongen na have en bestemt Besked om, hvorledes de vilde stille
sig, da han ellers ikke kunde vedblive at afslaa de fordelagtige Tilbad,
der gjordes ham af Frankrig og England, saa meget mindre som Gene
ralstaterne ikke viste ham nogen Tak, men forbigik ham, naar de mente
at kanne opnaa noget af hans Naboer. England havde i Stedet for Sab
sidier tilbadt Danmark Del i alle de Priser, det tog fra Nederlandene,
Garanti for de Priser, som Danmark seiv tog, Del i Handelen i Indien
og Middelhavet og Satisfaktion i Arbitragesagen. Frankrig vilde ogsaa
skaffe Danmark Satisfaktion i Arbitragesagen og give det Sabsidier for
at holde sig neatral til Lands og saa vidt maligt inkommodere Neder
landene til Vands. Sverrig tilbod en gunstig Handelstraktat for at faa
Danmark til at holde sig roligt, saa Sverrig aden Fare kunde understøtte
Frankrig i Tyskland. Kongen maatte stadig forlange den afsluitede Trak
tat ratificeret, men var der noget uklart i den, var han rede til at for
klare det, og mente de, al Subsidierne var for høje, vilde han henstille
deres Størrelse og Betalingsmaaden til Afgørelse af Kejseren som en
upartisk Dommer. Han vilde i det hele i Subsidiespørgsmaalet stille sig
saaledes, at ingen skulde kunne sige, at han vilde trække Penge ud af
Nederlandene i deres Nød, saaledes som andre havde gjort. Hvis han
ikke var nødt til at kræve Subsidier, vilde han helst have understøttet
dem paa sin egen Bekosining som Tak for den Hjælp, de havde gdet
hans Fader, skønt nogle maaske vilde mene, at Nederlandene den Gang
kan hjalp til med at drage Danmark op af den Sø, som de seiv havde
kastet det i. — Hvis de nederlandske Stalsmænd imidleriid absolut ikke
vilde høre noget om en Ratifikaiion af den sluitede Traktat, men vilde
forhandle helt fra nyt af i Forening med Kejseren og Spanien og paa
Grundtag af Brusselerprojektet, skulde han erklære sig villig dertil, hvis
den kejserlige Gesandt vilde love at betale Subsidier paa det Grund
tag, dog skulde han forbeholde Kongen hans Ret efter den afsluitede
Traktat, hvis den ny Forhandling ikke førte til noget. Han kunde saa
meget dristigere love ai ville forhandle paa Grundlag af Brusselerpro
jektet, da del var ganske sikkert, at Kejseren ikke vilde gaa ind paa at
give Subsidier, som forlangt i det — Da Forhandlingen paa del Grundlag
rimeligvis heller ikke vilde føre til noget, skulde han se at faa den kej
serlige Gesandt til som af egen Drift at foreslaa Generalstaterne, al de
sammen med Spanien skulde give nogle mindre Subsidier, en 3—400,000
Rdlr. aarlig i saa mange Åar, som den mellem Generalstaterne og Spa
nien sluitede Traktat varede. Kongen skulde saa være forpliglet til at
holde en 30—4-0 Orlogsskibe og en Landhær paa en 25—30,000 Mand
rede til at holde andre i Tømme med. Naar den danske Konge var saa
ledes rustet, kunde han med større Efteriryk siden tilbyde sin Mægling,
og hans Flaade og Hær kunde ogsaa siden bruges defensivt og offensivt
efter Lejligheden mod Betaling af de i Traktaten af 10. Maj for dette
Tilfælde fastsatte større Subsidier. Som Erstatning for de Udgifter, Kon
gen i Tillid til Traktaten af 10. Maj allerede havde paadragel sig, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
