Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
643
Nr. 29. 1675. 11./21. Sept.
Parti for den ene Part. Han havde ogsaa defensive Traktater med andre,
og forpligtede han sig na til at holde sig neutral, kunde han ikke yde
dem den pligtige Hjælp, hvis de blev angrebne 1.
I Aag. 1674 kom en Åfsending fra Hertug Johan Frederik til Kø
benhavn for at klage over, at Kurfgrsten af Brandenborg lod sine Trop
per marchere gennem Johan Frederiks Lande. Hvis dei fortsattes, maatle
denne modsælte sig det med Magi, og han anmodede i saa Tilfælde, i
Henhold til Traktaten af 31. Marts 1672, Kongen om at give sine Trop
per i Holsten Ordre Ul at hjælpe ham. Denne Anmodning satte den
danske Regering i nogen Vanskelighed. 8. Aug. beslutlede Konsejlet, at
der paa den mundtlige Anmodning mundtlig skulde svares, at Kongen
ikke kendte noget til Sagen ud over, at Marchen efter Kurfgrstens Sigende
skete i Henhold Ul en Beslutning af Riget. Man vilde anmode Kurfgr
sten om ikke uden tvingende Nødvendighed al besvære Johan Frederiks
Lande, men Kongen bad dog denne betænke, at man i Riget let kunde
gøre sig underlige Tanker ved, at Johan Frederik vilde nægte en uskade
lig Gennemmarch, der ovenikøbet foreloges efter en Rigsbeslutning; mange
vilde maaske anse ham for den ng Fjende, som man ved de sidst slut
tede Traktater søgte at sikre sig imod. Kongen maatte i hvert Fald, før
han erklærede sig, konferere med sine Allierede, Celle og Wolfenbuttel 2.
Spørgsmaalei om, hvorledes Hertug Johan Frederik vilde slille sig,
blev særlig prekært, da den svenske Hær i Dec. 1674 rgkkede ind i Kur
fgrsten af Brandenborgs Lande, og det nu kunde forudses, at Danmarks
Allierede i Henhold til de sluitede Traktater vilde kræve aktiv Hjælp af
Danmark mod den ng tilkomne Fjende. Det forlød tilmed, at Hertug
Johan Frederik havde sluttet eller stod i Begreb med at slutte en Traktat
med Sverrig 3. Ide første Dage af Jan. 1675 sendtes derfor Kancelliraad
Gerhard Schrøder til Hannover for paang at gøre et Forsøg paa at faa
Johan Frederik til at holde sig udenfor Krigen. Han skulde forestille
denne, at Krigen nu sgntes uundgaaelig, da der ikke var nogen Udsigt
Ul, at Frankrig vilde slutte Fred uden Sverrig, og da de Allierede var
forpligtede til at hjælpe Kurfgrsten. Kongen ønskede derfor at vide, hvad
Johan Frederik vilde gøre. Sverrig havde nok erklæret, at det var sikker
paa Johan Frederiks Støtte, men Kongen kunde dog ikke tro, al denne
havde indladt sig i noget Forbund mod det tgske Riges Overhoved eller
nogen igsk Fgrste, eller at han som en fornem tgsk Fgrste, en af Rigets
Støtter, vilde skille sig fra Riget. De ringe Subsidier, han fik fra Frank
rig, kunde dog ikke betgde noget mod den Fare, han vilde udsætte sig
og sit Land for, hvis det kom til Krig med de Allierede. Da Kongen
søgte at blive antaget som Mægler af begge de stridende Partier, hvorom
der var godt Haah, da baade Kejseren og Generalstaterne havde antaget
1 Ostens Rei. 10/s 1674 (Brunsv.-Lyneb. B). 2 Geh. Arch. Aarsberetn.
VI. 110. 8 En saadan sluttedes 31. Dec. 1674.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
