Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
644 1675. 11./21. Sept. Nr. 29.
den under visse Beiingelser og Frankrig jo ogsaa tidligere havde ønsket
Danmarks Mcegling, haabede han, al Johan Frederik sammen med ham
vilde paaiage sig en saadan Mcegling og holde sig udenfor Striden. Kon
gen vilde ogsaa have at vide, hvad Johan Frederik vilde gøre, hvis de
Allierede i Anledning af det svenske Angreb paa Brandenborg vilde gøre
en Diversion i Bremen eller Pommern mod Sverrig 1.
Gert Schrøder havde hemmelige Audienser hos Johan Frederik den
23. og 27. Januar og fremsatte her sil Ærinde. Johan Frederik mente
dog ikke, at de svenske Troppers Indmarch i Kurfgrsien af Branden
borgs Lande behøvede at føre til Krig. Det var efter den svenske Rege
rings Erklæring ikke ei Angreb, men kun en Indkvartering, hvorlil Sver
rig mente at have Ret. Anerkendte Brandenborg det, var Krigen unød
vendig. De brandenborgske Tropper havde ofte gjort Overgreb i andre
tgske Fgrsters Lande. Schrøder gjorde herimod gældende, at det altid
kun havde drejel sig om lovlige Gennemmarcher, men her var det en
ligefrem Indkvartering, endda kun begrundet med, at man ikke seiv
kunde underhalde sine Tropper. Johan Frederik holdt stadig paa. at
man burde slutte sig til Frankrig, da det vilde Fred, medens de andre
vilde Krig. Han kunde ikke holde sig neulral, da han saa vilde miste
de franske Subsidier og ikke seiv kunde underhalde sin Hær. Han kunde
heller ikke nu med Ære skille sig fra sine Forbundsfæller. Han anmo
dede derfor Kongen om at gøre alt for at forhindre, at de Allierede
gjorde noget Indfald i Bremen eller gik til Fjendtligheder mod Sverrig,
da han saa ikke kunde undgaa al hjælpe dette Rige. Han benægtede
ikke, at der var afsluilet en Traktat med Sverrig, men der var ikke raii
ficerei noget endnu\ Han var ikke utilbøjelig til under visse Beiingelser
at optræde som Mægler, men han risikerede saa ai miste de franske Sub
sidiers.
Hertug Johan Frederiks Holdning indgød i den følgende Tid de
Allierede alvorlig Bekymring. Man var hange for, at han skulde forene
sine Tropper med den svenske Hær i Bremen. Da der derved vilde
kunne dannes en ret betydelig Hær, maatte der iræffes Foranstaltninger
derimod. Da Nederlandene gerne vilde beholde de andre brunsvig-lyne
borgske Tropper ved Rhinen, holdt de ved Forhandlingerne i April—Maj
i Haag angaaende de foresiaaende Krigsoperationer bestemt paa, ai den
danske Hær skulde vende sig mod. Bremen for at erobre dette Land og
afskrække Hertug Johan Frederik fra at slutte sig til Modpartiet, i for
nødent Fald lage Kampen op mod ham. I Stockholm regnede man be
stemt med Understøttelse fra Hertug Johan Frederik, og da den svenske
Overgeneral i Pommern Karl Gustav Wrangel i Maj begyndte sin Frem
Instruks for G. Schrøder 5A med Till. 6A 1675 (Brunsv.-Lyneb. A II)
Geh. Arch. Aarsberetn. VI. 116. 2 Traktaten ratificeredes først 6. Marts af
Hertug Johan Frederik. 8 G. Schrøders Rei. 26A 1675 (Brunsv.-Lyneb, B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
