Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
664
1675. 15. Sept. Nr. 30.
de kunde regne paa Hjælp fra ham, hvis der skulde komme noget paa.
Med Brevet fulgie en Afskrift af Forbundstraktaten af 26. Nov. 1614
mellem Sverrig og Hamborg. Det opsnappede Brev med Afskriften af
Traktaten sendtes af Kurfyrsten til Christian V. Det var dog ikke Kur
fyrstens Mening, at der skulde foretages noget alvorligt mod Byen Dels
ønskede han ikke, at Kongen skulde faa for stort Herredømme over denne,
dels ønskede han, at Danmark saa hurtig som muligt skulde gribe ind
i Krigen i Tyskland mod Sverrig. Kurfyrstens Afsending hos Christian V
Christof Brandt arbejdede derfor af al Magt paa at forhindre Angrebet
paa Hamborg og stelledes heri af Griffenfeld, der maaske ikke var helt
upaavirket af det gennem Kielmann modtagne Tilbud om en Gave paa
10,000 Dir. Det lykkedes da ogsaa Brandt at forhindre Angrebet, men
efler Griffenfelds Raad raadede han Hamborg til at soge at bestikke
nogle af Krigsraaderne ved det danske Hof for at faa dem til at tale
mod Angrebet, naar Griffenfeld refste tilbage fra Rensborg til Køben
havn.
I Rensborg forhandledes ivrigt mellem Brandt og Griffenfeld an
gaaende dansk Understøttelse til Sos til et Angreb paa Wismar og Warne
munde. Det gjaldt om at blokere disse Byer og afskcere al Forbindelse
med Sverrig. Det var oprindelig Kurfyrstens og Brandts Mening, at Wis
mar skulde tilfalde Kurfyrsten. Til Lands kunde Kongen angribe i Bre
men, Skaane eller hvor han vilde 1. Kurfyrsten seiv skrev ogsaa ind
trængende til Christian Tom ai sende Skibe til Wismar2. Der opnaaedes
dog ikke nogen Afgørelse i Rensborg. Brandt hlev snart klar over, at
det ikke var de danske Slatsmænds og Generalers Mening, at Branden
borg skulde have Wismar, da Griffenfeld meddelte ham, at Krigsraadet
havde besluttet at fraraade Kurfyrsten at angribe Wismar, før han
var sikker paa, at den danske Flaade kunde være i Søen. Bremen mente
Generalerne at man ikke kunde angribe, før Kornet var modent, da der
ellers ikke var Føde nok. Griffenfeld talte, igen om, at som Forholdene
havde udviklet sig, da Minister var kommet med og det havde vist sig,
at Kurfyrsten alene havde kunnet slaa Svenskerne, havde det været for
nuftigst at følge den oprindelige Plan, at lade den danske Hær angribe
Skaane8.
I Midten af Juli vendte Kongen og Griffenfeld tilbage til København,
og de Ållierede ventede nu med største Utaalmodighed paa, at Danmark
skulde gøre Alvor af at gaa til Brud med Sverrig. Men dette udsatles
stadig. Klingenberg i Haag og Just Høg hos Kurfyrsten af Branden
borg havde en haard Stand ai bestaa. Hverken Generalstaterne eller
Kuifyrsten kunde forstaa Danmarks Nølen. Man har senere Utskrevet
Chr. Brandt t. Kurf. 30/6 1675; Kurf. t. Brandt 2A 1675 (Fridericias
Afskr.). Jørgensen, Griffenfeld II. 263 ff. 2 Kurf. t. Chr. VSA 1675 (Bran
denb. A I). " Chr. Brandt t. Kurf. 8A, 10A 1675 (Fridericias Afskr.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
