Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 1676. 23. Dec. Nr. 3.
Bemærkninger, hvoraf de vigligste var, at der i Indledningen skulde staa,
at Forbundet ikke alene var sluttet mod Sverrig, men ogsaa mod alle
dets Tilhængere, Hjælpershjælpere og alle de Fjender, som man nu havde
eller maaile faa. Det skulde udlrykkelig faslslaas, at Forbundet skulde
vare, indtil en oprigtig, redelig og sikker Fred var opnaaet og enhver af
Parterne havde faaei tilbørlig Satisfaktion. Angaaende Hjælpekontingen
ternes Størrelse var der en Del Strid. De brandenborgske Repræsentanter
foreslog, at Kongen skulde stille 10,000 Md. (6000 Fodfolk, 3000 Ryltere
og 1000 Dragoner), Kurfyrsten 4500 Md. (3000 Fodfolk, 1000 Ryltere og
500 Dragoner), Brunsvig-Lyneborg ialt 3500 Md. Just Høg protesterede
stærkt herimod, da Kongens Kontingent var sat altfor højt i Forhold til
de andres, og henviste i saa Henseende til Danmarks lidligere særlige
Traklaler med Brandenborg og til Kvadrupelalliancen. Man maatte og
saa huske paa, at Kongen var nodt Ul at underholde en stor Hær i Norge
og havde store Udgifter til Flaaden. De brandenborgske Repræsentanter
lovede da ogsaa tilsidst at ville forsøge paa at faa Kurfyrsten til at gaa
ind paa det i Udkasiet foreslaaede med Hensyn til Hjælpens Størrelse.
Paa brandenborgsk Side var man heller ikke tilfreds med, at Hertug
dømmerne Bremen og Verden skulde deles i 2 Halvdele, hvoraf Bruns
vig-Lyneborg skulde have den ene, da man ikke gerne vilde sløde Bi
skoppen af Minister. Der maatte tages Hensyn til denne noget besynder
lige og ustadige Fyrste, da man ellers kunde risikere, al han skiftede
Parti. Han maatte i all Fald have Thedinghausen og Wildeshausen Am
ter. Det skulde ogsaa udtrgkkelig slaas fast, at Kurfyrsten skulde have
hele Svensk-Pommem uden noget Forbehold, ikke som en Belønning eller
Skadeserstatning, men som aldeles nødvendig for hans Sikkerhed. Han
vilde saa overlade Kongen af Danmark Wismar og Øen Riigen med visse
Forbehold for den sidsles Vedkommende. Kurfyrsten vilde ogsaa være
villig Ul at underskrive en ’separat Arlikel med Kongen af Danmark,
hvorved de forpligtede sig til at skaffe hinanden henholdsvis Skaane, Hal
land og Blekinge og Pommern og gøre det til en Betingelse sine qua
non for Freden. Artiklen om, hvad man skulde gore, hvis man ikke
sejrede, burde efter de brandenborgske Repræsenlanlers Mening helt ude
lades, da del var et daarligt Varsel. Høg mente, at man kunde udtrykke
selve Hensigten med Artiklen, men uden de slette Anelser.
Endvidere foreslog de brandenborgske Repræsentanter 8 nye Punk
ter: 1. Andre Magter skulde kunne tiltræde Alliancen med alles Samtykke,
særlig ønskede man Alliancen liltraadt af Biskoppen af Miinster, hvem
Traktaten burde meddeles, dog ikke de hemmelige Artikler. 2. Der burde
straks handles, som om Traktaten allerede var afsluttet. 3og 4. Der
skulde træffes nærmere Bestemmelser om Artilleriet og Kommandofor
holdene. 5. Der burde sluttes en gensidig Garanti, ikke blot for Øjeblik
ket, men ogsaa for Fremtiden,og man burde se at faa Kejseren, General
staterne og Spanien til at tiltræde denne Garanti. 6. Ariiklerne om
Muligheden af, at Kejseren, Spanien og Nederlandene ikke holdt, hvad
de havde lovet, og om Satisfaktionen Ul de tre Allierede ved Fredsslut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
