Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 1677. 14./24. Juni. Nr. 7.
lade sig iForhandlinger med ham 1. I Slulningen af Maj holdles en
Konference mellem Repræsentanter for hele det brunsvig-lyneborgske Hus
i Brockhausen, hvor man blev enig om at tilbyde Kongen Harpstedt Amt
og noget af Syke og Brockhausen Åmter samt Lenshøjheden over Stadt
og Butjadingerland. Endvidere vilde man nok bevilge Kongen nogen Told
i Gliickstadt i nogle Aar, men ikke de af denne forlangte 600,000 Rdlr.
Det overdroges den wolfenbiittelske Præsident Fritz v. Heimburg, der var
rejst til København for al ordne nogle private Affærer mellem Hertug
Hans Adolf af Pløn og dennes Svigerfader, Hertugen af Wolfenbutiel, at
fore disse Forhandlinger sammen med den brunsvig-lyneborgske Resident
i København F. A. v. Wiltorp, men seiv om man blev enig i København,
skulde den endelige Ordning dog træffes i Bremen s.
I en Konference den 7. Juni gjorde Heimburg og Wiltorp gældende,
at Hertugdømmel Bremen ikke godt kunde deles, men da Kongen havde
Ret til en Del deraf vilde de gerne vide, om Kongen ikke kunde gaa ind
paa at modtage et Ækvivalent andensieds for sin Del. De tilbød som
saadant: 1. Lenshøjheden over Stadt- og Butjadingerland, dog maatte
Kongen forlige sig med Hertugen af Goitorp clerom, da denne ogsaa var
forlenet med Landet. 2. Amtet Harpsiedt, der aarlig indbragte 6000
Rdlr. 3. Med Hensyn til Elbiolden, der skulde bevilges af Kejseren og
Kurfyrsterne, vilde Hertugerne af Brunsvig-Lyneborg, hvis Mening sik
kert vilde blive hørt af Kejseren, da Handelen paa Elben vilde blive be
sværet derved, stille sig imødekommende, saafremt Tolden kun krævedes
for nogle Aar og Hertugernes Undersaatter enten blev helt fri for den
eller fik en Del Letlelser. 4. De vilde lade Kongen beholde Øen Kraut
sand, skøni den egentlig hørte til Bremen, dog uden Præjudice og paa de
samme Vilkaar som de tidligere Besiddere havde haft den. 5. De vilde:
gerne imødekomme Kongen med Hensyn til Hamborg Domkapitel, men
de vidste ikke rigtig Besked om Ærkebispedømmet Bremens Retiighed
over dette Kapitel. — Kurfyrsten af Brandenborgs Fordring paa Andel
i Bremen, hvis han ikke fik sin Salisfaklion i Pommern, ansaa de for
rimelig, Biskoppen af Miinster kunde faa Verden og Amtet Wildeshau
sen. Dette Tilbud afvistes ganske af de danske Underhandlere. Lenshøj
heden over Stadt- og Butjadingerland kunde ikke regnes for ret meget,
da Kongen i Forvejen havde Brugen og Nytten af Landet. Man kunde
ogsaa risikere en Proces med Pløn derom. Harpstedt Aml kunde ikke
regnes for et passende Vederlag for de store Udgifter, Kongen havde haft
i Bremen, endsige som en Salisfakiion. De Erobringer, Kongen kunde
gøre andensieds, var ret usikre, og Wismar var mere en Byrde end en
Fordel. Af Elbtolden vilde Kongen ikke faa stor Fordel med de Indskrænk
1 Chr. V. t. Gersdorff og Lincker 27* 1676 (Geh. Reg.). 2 Rel. fra Gers
dorff s% 1676 (Brunsvig-Lyneborg B). 3 Rel. fra Gersdorff 10ls 1676 (Bruns
vig-Lyneborg B). Kred. for Fr. v. Heimburg 8/s 1676 (Brunsvig-Lyneborg A II).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
