Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Nr. 7. 1677. 14./24. Juni.
ninger, Brunsvig-Lyneborg forlangte, og det var jo usikkert, om Kejseren
og Kurfyrslerne vilde bevilge den. Kraatsand tilhørte i Forvejen Kongen,
saa den kande ikke regnes som en Satisfaktion.
Ved en Drøflelse i Konsejlet Dagen efter vedloges det at forlange en
Femtedel af Hertugdømmerne Bremen og Verden foruden Lenshøjheden
over Stadt- og Buljadingerland, Ærkebispedømmet Bremens Ret over
Domkapitlet i Hamborg og Elbtolden. Kongens Andel i Bremen skålde
ligge ved det oldenborgske Landskab Wiirden. Om nogen gensidig Ga
ranti for Erobringerne i Bremen kunde der ikke være Tale, før Satisfak
tionen var i Orden. I en Konference samme Dag med Heimburg og Wit
torp forlangte de Danske bestemt al faa al vide,hvad Brunsvig-Lyneborg
vilde indrømme Kongen i Bremen, da de nærmest maalte betragte de
gjorte Tilbud som Haan. Kongen kunde ikke indse, hvorfor han skulde
stilles daarligere end Brandenborg og Miinster, som Brunsvig-Lyneborg
havde gjort bedre Tilbud. De brunsvig-lyneborgske Minislre maalte er
klære, at de ikke kunde gøre andre Tilbud. De havde egenllig haft Or
dre til al gøre dem gradvis, men havde forelrukket at gøre dem alle
straks. De gjorde gældende, at de Danske anslog Bremen til meget mere,
end det var værd. Man kunde kan regne de ordinære Kammerintrader.
Hertugerne maatte ogsaa holde Krigsfolk i Bremen, hvad Kongen ikke
behøvede i Harpstedt Amt. Desuden havde Biskoppen af Miinster en
stor Del af Hertugdømmerne i sin Besiddelse, og de saa ikke nogen Mu
lighed for at faa ham bort derfrå. Var Kongen ikke tilfreds med Harp
stedt Amt, kunde de ogsaa tilbyde nogle Lande ved Harpstedt, som gav
samme Indkomsl. De Danske henviste til, al Biskoppen af Miinster havde
lilbudt Kongen en Femtedel af Bremen. Det var ogsaa det mindsle, denne
kunde nøjes med. Det var af Belydning at faa Forhandlingerne endt
snarest, da man ellers kunde risikere, at der meldte sig andre med For
dringer 1, og saa kunde del let gaa saaledes, at de, der forlangte for
meget, siet intet fik. Brunsvig-Lyneborgerne fremhævede stærkt, at de
ikke havde andre Erobringer at se hen til end Bremen. Skulde Bremen
deles i saa mange Dele, vilde de kun faa lidt og havde saa ikke meget
at haabe af en Fortsættelse af Krigen. De bad derfor de Danske om at
overveje deres Tilbud endnu en Gang.
Ved en ny Drøftelse i Konsejlet 14. Juni vedloges det at forlange
saa meget Land i Bremen, at det gav 12,000 Rdlr. i ordinære Indtægier,
endvidere Tolden i Stade med al dertil hørende Rettighed, Øen Krautsand
og Rettigheden Hl Domkapitlet i Hamborg. De 12,000 Rdlr. kunde i for
nødent Fald nedsættes til 10,000 Rdlr., i yderste Fald til 8000 Rdlr.
Kunde Tolden i Stade ikke erholdes, skulde de 12,000 Rdlr. i aarlig Ind
lægt faslholdes, og Hertugerne skulde saa ogsaa love ikke at modsætte
Der tænktes herved paa Kejseren, der havde meddelt, at han vilde sende
en Gesandt til Bremen for at varetage hans Interesser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
