Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Nr. 7. 1677. 14./24. Juni.
pen skiftede dog nu i nogen Grad Holdning. Han klagede over. al de
hemmelige Underhandlinger var blevne røbede, hvilkel havde paadragel
ham Uvilje hos Kejseren og hans andre Ållierede. Da det var klart, at
der ikke kunde ventes Undsælning fra Sverrig og Besætningen i Stade
ikke var siærk nok til at drive Fjenden lilbage. var der ikke anclet at
gøre end at overgive sig Ul ham og Brunsvig-Lyneborgerne. hvorved
man kunde holde Danskerne ude. Han vilde dog garantere, at Bremen
og Verden skulde blive givet lilbage til Sverrig, hvis dette Rige vilde un
derstøtte ham med 6000 Md. og afstaa Inedinghausen og Wildeshausen
Amler Ul ham. Regeringen i Stade havde nok en Del Betænkeligheder
ved Biskoppens Forslag, men erklærede sig dog villig Ul at forhandle
om et Forbund, men nu trak Biskoppen sig endnu mere lilbage. Hans
General foran Stade Wedel erklærede, at Biskoppen nu havde beslutlet
sig Ul ikke at skiltes fra sine Ållierede 1.
Da den brunsvig-lyneborgske Gesandt Hammerstein, der i Midten af
Juli var vendt lilbage til Bremen, ikke medbragte nogen endelig Resolu
tion paa de tidligere opslilledc Alternativer, men siillede Forslag om. at
Stade nok skulde slojfes, men først li Dage efter Erobringen. og at Her
tugerne af Brunsvig-Lyneborg i den Tid olene skulde bescetle Byen,lige
som de ogsaa skulde have Halvdelen af Krigsbyttet i Stade, protesterede
de andre Ållierede stærkl derimod, særlig Miinster. De danske. Repræ
sentanier var dog bange for, at Miinster og Brunsvig-Lyneborg alligevel
skulde gaa sammen og derved gøre sig Ul Herrer over Forholdene i Bre
men, og i Forening med den brandenborgske Gesandt tilbod de derfor
Miinster en Garantitraktat for enhvers Femtedel af Bremen og desuden
Halvdelen af Bescetningen i Stade indtil Sløjfningen 2. At Fryglen for en
Forbindelse mellem Brunsvig-Lyneborg og Miinster ikke var ugrundet,
skulde snart vise sig. Da de brunsvig-lyneborgske og miinslerske Re
præsentanter i Bremen, Hammerstein og Zur Miihlen, kort efter i For
ening rejste til Biskoppen, anede de Danske straks Uraad, og Heespen
opsøgte øjeblikkelig Biskoppen i Cloppenburg. Denne erklcerede dog
straks, at han vilde slaa fast sammen med Kongen og holde fasl ved
Overenskomsten i Bremervorde. Han var rede til at angribe Stade med
al Kraft, det var Brunsvig-Lyneborg, som havde forhindret det. Han
var ogsaa af den Mening. at Danmark, Brandenborg cg han burde slutte
en gensidig Garantitraktat. Da Hammerstein ikke paa nogen Maade
vilde anerkende Bremervorde-Overenskomsten, blev man i Bremen tilsidst
enig om, at baade Stade, Karlsburg og Burg Fæstninger skulde sløjfes,
og ai Brunsvig-Lyneborg indtil Sløjfningen af Stade skulde have Halv
delen af Garnisonen deri; sløjfedes Fæslningsværkerne i Stade ikke, skulde
Bescetningen være som i Bremervorde-Overenskomsten fastsat*.
1 Wimarson, anf. St. II. 107 f.. 116 ff. 2 Rel. fra Klingenberg og Hees
pen 13/t, 23,7 1676 (Bremen B). 8 Rel. fra Klingenberg og Heespen *7i 1676
(med Bilag) (Bremen B). Wimarson. anf. Skr. II. 123 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
