Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 1677. 14./24. Juni. Nr. 7.
Men umiddelbart efter sluttedes 31. Juli virkelig en separat Over
enskomst mellem Miinster og Hertugerne af Celle og Wolfenbiittel. Efter
den skulde Stade besættes udelukkende med brunsvig-lyneborgske Tropper,
Karlsburg skulde rømmes af Brunsvig-Lgneborg og overlades til Dan
mark olene, Bremervorde skulde besættes olene af munsterske Tropper.
Hertugdømmerne skulde deles i 4 Uge store Dele, hvoraf Miinster skulde
have én samt Wildeshausen Amt, Huset Brunsvig-Lgneborg ire. Danmark
og Brandenborg henvistes til Erobringer andensteds, men hvis de ikke
fik Salisfaktion paa andre Steder og af den Grund gjorde Krav paa en
Del af Bremen og Verden, skulde Miinster og Brunsvig-Lgneborg pro
rata udrede dette af deres Dele. Ved en Bireces delte de tillige proviso
risk Hertugdømmerne imellem sig 1.
Forhandlingerne i Bremen gik nu atter helt iStaa. De brunsvig-lyne
borgske og munsterske Repræsentanter rejste bort. De danske Repræsen
tanter raadede Regeringen til i alt Fald at se at faa Fæstningen Karls
burg overleveret til Danmark, for at man dog kunde have ét fast Punkt
i Herlugdømmet at støtte sig Ul. Hvilke Beslutninger Brunsvig-Lgneborg
og Miinster havde vedtoget indbgrdes om Delingen, havde de ikke kunnet
faa noget at vide om, men der var næppe nogen Mulighed for, at Dan
mark kunde faa den forlangte Femtedel. Den med Brunsvig-Lgneborg
sluttede Separatlraktat undskyldle Biskoppen af Miinster med, at da
Kongens Repræsentanter ikke havde haft Fuldmagt til at slutte en sepa
rat Overenskomst med ham for del Tilfælde, at Brunsvig-Lgneborg ikke
vilde nøjes med de 2 Femtedele af Bremen-Verden, havde han, for ikke
at komme til ai staa helt alene, maatte tåge mod Brunsvig-Lgneborgs
gunstige Forslag. Hvis Kongen vilde slutte sig til denne Traktat og være
Medgarant, vilde han faa Fæstningen Karlsburg og et Stykke Land, men
da de danske Gesandter saa anmodede om straks at faa Fæstningen
Karlsburg overleveret til Danmark alene, erklærede Bispen, at herom
maatte han først forhandle med Brunsvig-Lgneborg og Kongen maatte
ogsaa først anerkende Traktaten og indtræde som Medgarant. Hertug
Georg Vilhelm forsvarede overfor Danmark og Brandenborg den afslut
tede. Traktat med, at han havde faaet Underretning om, at Biskoppen
stod i hemmelig Forslaaelse med Svenskerne i Stade; han havde derfor
sluttet Traktaten for at forhindre, at Biskoppen gik over til Modparten
og ved dens Hjælp såtte sig i Alenebesiddelse af Stade. I selve det bruns
vig-lyneborgske Hus, hos Hertug Ernst August, var der dog en ikke
ringe Misfornøjelse med de Indrømmelser, der var gjort Biskoppen af
Miinster, særlig ved at overlade denne det centralt beliggende Bremer
vorde*,
Overenskomsten med General Horn angaaende Stades Kapilulalion
1 Wimarson, anf. St. II. 127 ff. Rel. fra Klingenberg og Heespen 7/s 1676
(Bremen B). 2 Wimarson, anf. Skr. II. 130 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
