Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 1677. 14./24. Juni. Nr. 7.
tant til Bremen og Ul at gaa ind paa Karlsburgs Overlevering til Dan
mark. Det første lovede han straks ai gøre, men om Karlsburgs Over
levering maatte han først forhandle med Brunsvig-Luneborg, og deile
Spørgsmaal kunde nu kun løses i Forbindelse med Spørgsmaalet om De
lingen og om den almindelige Fred. Alle Parter maatte ogsaa garantere
hinanden deres Erobringer og love ikke at slutte særskilt Fred 1.
Det var øjensynligt, at Minister og Brnnsvig-Lyneborg i Virkelig
heden ikke vilde overlevere Karlsburg til Danmark, i alt Fald vilde
trcekke det ud saa længe som muligt. Den danske Konge nægiede af den
Grund ogsaa at trcekke sine Folk ud af Schwingerskanse og tvang Bruns
vig-Lyneborgerne Ul at rømme Krauisand. Den miinsterske Repræsen
tant Vicekansler Zur Miihlen kom dog nu endelig til Bremen, men da
han fandt sit tidligere Logis i Bremen optaget af den kejserlige Gesandt
Baron v. Landsee, rejste han straks forncermet bort. Lidt efter refste
den brunsvig-lyneborgske Repræsentant Gehejmeraad Joaehim Fridrich
v. Sohlen ogsaa hjem. Fra brunsvig-lyneborgsk Side stilledes der endog
Forslag om hell at opløse Modet, da det viste sig umiiligt at faa Biskop
pen af Munster Ul al sende Zur Miihlen lilbage til Bremen. Det var saa
Meningen, al der skulde afholdes et nyt Møde i Hamborg mellem Dan
mark, Munster og Brunsvig-Lyneborg alene, hvor man skulde enes om
Delingen uden Mæglernes Mellemkomst. v. Sohlen, der var vendt tilbage
til Bremen, meddelte de danske Repræsentanter, at der allerede var skei
Henvendelse til Kong Christian V derom, og at denne ikke havde stillet
sig uvillig. Alt maatte dog holdes strængt hemmeligl for de kejserlige,
brandenborgske og nederlandske Ministre. De danske Repræsentanter
følte sig alt andet end glade ved denne Meddelelse, der vilde tåge For
handlingen ud af deres Haand, og fraraadede at gaa med til en Opløs
ning af Mødet, da Mæglerne i det hele var Danmark velsindede. De vilde
naturligvis ogsaa blive fornærmede derover, og hvad den ny Forhand
ling kunde føre til, var jo usikkert 2.
Den kejserlige Afsending Grev Windischgråtz var ogsaa meget for
nærmet over den Haan, der vistes Kejseren af Biskoppen af Munster og
Ul Dels ogsaa af Brunsvig-Lyneborg ved at deres Gesandter ikke gav
Møde, og det kejserlige Gesandlskab syntes endog en Tid at være mest
Ulbøjelig Ul at opløse Mødet, da man, som det skrev, her var Ul stor Spot
og Spe for hele Verden, endog for Bornene paa Gaden. Hoffet i Wien holdt
dog fast paa, at Mødet i Bremen skulde fortsættes, da det haabede her at
faa en Reces i Stand, der blandt andet skulde forpligte de Allierede tii
at skaffe Kejseren Breisach og Elsass som Saiisfaktion s. Windischgråtz
kunde derfor ikke træde ret skarpt op, da det saa kunde befrygtes, al
1 Rel. fra Heespen 10/io, 16/io 1676 (Bremen B). 2 Rel. fra Klingen
berg og Heespen 28/io, 8%o, 9/n 1676 (Bremen B). 8 Osterr. Staatsvertråge.
Niederlande I. 178.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
