Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
1677. 14./24. Juni.
Nr. 7.
Munster og Brunsvig-Lyneborg trak sig helt tilbage og sprængte Medet,
hvilket let kunde føre til almindelig Strid mellem de Allierede til slor
Glæde for deres Fjender. Man var bleven enig om at sende en Fælles
skrivelse til Biskoppen af Munster med Opfordring til at lade sine Ge
sandter give Møde. Den blev opsal af de danske Gesandter og oplæst og
vedtagel, men da den skulde underskrives, fik de kejserlige Repræsenlan
ter Betænkeligheder af Frygt for at sprænge Mødel, den brunsvig-lyne
borgske Gesandt v. Sohlen sagde rent ud Nej, og de brandenborgske og
nederlandske Repræsenlanter vilde heller ikke underskrive, da de ikke
kunde blive enige om, hvem der skulde underskrive først. Man enedes
da tilsidst om, at Heespen skulde rejse Ul Biskoppen for at faa ham til
igen at sende Zur Muhlen til Bremen 1.
Inden Heespen kom afsled, modtog de danske Repræsenlanter en
Ordre fra København, der såtte dem i lidt Forlegenhed. Den bekræftede,
hvad den brunsvig-lyneborgske Gesandt i Bremen havde antydet, al der
nu igen var særskilte Forhandlinger i Gang i København mellem Dan
mark og Brunsvig-Lyneborg. Den brunsvig-lyneborgske Minister i Kø
benhavn Wiliorp havde erklærel, at Brunsvig-Lyneborg var villig Ul al
overlade Kongen nogle Hjælpetropper og vilde stille sig imødekommende
i Delingssagen. Kongen havde dertil svaret, at det bedste Middel vilde
være, at man genoptog de tidligere særskilte Forhandlinger i København,
hvortil han var villig, saasnart Wittorp fik Bemyndigel.se dertil. Kongen
havde ogsaa erklærel, al han, hvis man blev enig, ikke vilde have nogen
Betænkelighed ved at lade Karlsburg demolere 2. Rygtet om, at der før
tes særskilte Forhandlinger i København, naaede ogsaa, som det synes
ved Pralerier fra Wittorps Side, til Bremen, og Grev Windischgråtz ud
talte sig skarpt derom til den brandenborgske Gesandt. Da den danske
Konge seiv havde opfordret Kejseren til al sende Gesandter Ul Bremen,
vilde særskilte Forhandlinger i København være en fuldslændig Haan
mod denne. Han kunde derfor ikke tro, at den danske Konge vilde være
med hertil. Saadanne Separatoverenskomsler vilde heller ingen Gyldig
hed have, da de skulde bekræftes af Kejseren, hos hvem Bremen og Ver
den ogsaa skulde søges som Len. Brunsvig-Lyneborg tilsigtede med
disse separate Forhandlinger kun at holde Kongen hen, indtil Medet i
Bremen var sprængt. De danske Gesandter forsvarede den danske Re
gering med, at Forhandlingerne i København kun var tænkt som rent
forberedende; det var ogsaa straks betydet Wittorp, at de endelige Over
enskomsler maatte træffes i Bremen, men det var ejensynligt, at de og
saa seiv følte sig nogel stødle over, at Forhandlinger igen optoges i Kø
benhavn’3.
1 Rel. fra Klingenberg og Heespen 13/n 1676 (Bremen B). 2 Chr. V. t.
Klingenberg og Heespen 8/« 1676 (Bremen C). 3 Rel. fra Klingenberg og
Heespen 20/’u 1676 (Bremen B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
