Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 1677. 14./24. Juni. Nr. 7.
rigtigl. Del var fordi Kurfyrslen havde afstaaet sine Rettigheder i Bre
men og Verden til dem, det ene Regrestilfælde undtaget. Hjælpen, de
gdede, kostede aarlig 180,000 Rdlr., og del beløb Nytten af Bremen og
Verden sig langtfra til. I det hele kom Hjælpen til Danmark og Drøf
telsen af Krigsoperationerne og Maaden, hvorpaa Troppeme skulde an
vendes, siet ikke dette Møde ved. Om Hjælpen vilde Brunsvig-Lyneborg
forhandle særskilt med Danmark, men skulde Hjælpen til Danmark be
tragtes som et Ækvivalent for Nydelsen af Bremen og Verden, maatte
han straks protestere. Kejserens, Spaniens og Nederlandenes Erklæring
om, at Hjælpen til Danmark ikke maatte skade Hjælpeydelsen til dem,.
kunde Brunsvig-Lyneborg ikke antage, da Kejseren ikke havde anvist
dem Kvarterer og Spanien og Nederlandene ikke havde betalt de lovede
Subsidier, Spanien skyldte dem saaledes over 1 Million Rdlr. Det var
nrimeligt at forlange Schwingerskansen demoleret, da Stadetolden uden
den ikke var noget værd, med Karlsburg var det en anden Sag. An
gaaende Lenshøjheden over Stadt- og Butjadingerland kunde han ikke
udtale sig, da den tilhørte hele det brunsvig-lyneborgske Hus. Hvis Me
ningen var, at Kraulsand for bestandig skulde gaa over Ul Danmark,
fandt han ogsaa det betænkeligi; da Øen intet indbragte, kunde dei se
ud til, al Kongen ved Hjælp af den vilde tilrive sig hele Elbhandelen.
Stadetolden kunde Brunsvig-Lyneborg ikke undvære, nåar del skulde yde
saa slor Hjælp; Retten til al opkrceve den var ogsaa sikret Brunsvig-
Lyneborg ved Traktaten mellem Brunsvig-Lyneborg og Munster, der jo
efter Udkaslene skulde forblive i Kraft. Det var ogsaa urimeligt, at
Brunsvig-Lyneborg skulde forpligte sig til at forsvare Byen Bremen, der
ikke havde noget med delte Møde at gore og ikke havde bidraget noget
somhelsl Ul Hertugdømmerne Bremen og Verdens Erobring. Disse Ud
talelser, som Sohlen dog ikke vilde overgive skriftlig, vakte naturligvis
slærk Modsigelse hos de andre Gesandter, der gjorde gældende, al Sohlen
jo i Forvejen havde kendt Udkaslene, havde godkendl dem og tåget dem
ad referendum. Nogen nærmere Forhandling kom dog ikke i Stand, da
Sohlen erklærede, at han havde faaet Ordre til at rejse hjem nogle Dage,
men det var dog ingenlunde hans Herrers Mening at ville afbryde For
handlingerne 1 .
Biskoppen af Munster slillede sig ogsaa meget køligt, da v. Landsee
kom til ham. Da Udkastene var opsatte uden hans Medvirkning, kunde
han foreløbig ikke udlale sig om dem. Han maatte først forhandle med
Brunsvig-Lyneborg, hvilkel vilde lage nogle Uger. Ill v. Landsee udlalte
han sig meget venligi mod Danmark, som han vilde hjælpe med en 3—
4-000 Md., og som han gerne vilde unde en Del af Bremen. Han lod
lydelig forståa, al han ikke rigtig stolede paa Brunsvig-Lyneborg og
derfor gerne i Danmark vilde have en Modvægt mod dette Hus i Bremen".
1 Rel. fra Klingenberg og Heespen 5/s 1677 (med Bilag). (Bremen B).
Rel. fra Klingenberg og Heespen 5/’s 1677 (Bremen B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
