Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 7. 1677. 14./24. Juni. 131
Da de danske Gesandter indsendte de to Udkast, ledsagede de dem
med en Del Bemærkninger: De havde søgt at faa sat ind i Udkastene,
at alt mellem Danmark og Sverrig skålde sættes i den Stand, hvori del
var før Brømsebrotraktaten 1645, men det vilde Kverken Mæglerne eller
de i Delingen interesserede Parter høre noget om, de mente, at det alle
rede var meget, at Miinster, Brnnsvig-Lyneborg, Kejseren og Generalsta
terne forpligtede sig til Generobringen af Skaane, Halland og Blekinge,
saa maatte Kongen nok kanne opgive sin Del af Bremen, særlig nåar
han fik Regres, hvis han ikke naaede det andet. Trods alle Anstrængelser
havde de ikke kunnet faa Hjælpen sat til 6000 Md. Foreløbig havde
Brunsvig-Lyneborg kun villel stille 3000 Md. og Kejseren, Spanien, Gene
ralstaterne og Brandenborg havde endda stillet den Betingelse, at der
derved intet maatte gaa af i den Hjælp, som Miinster og Brunsvig-Lyne
borg efter tidligere Traktaler skulde yde dem. Denne Restriktion burde
man dog efter de danske Gesandters Mening se at faa fjærnet. Ved Sa
tisfaktionen havde de i Stedet for Norge foreslaaet: de fra Norge revne
Amter og Stæder, men Mæglerne havde kun villel sætte Norge. Kongens
Regresret til Bremen maatte bestemtere faslslaas, og Kongens Reitighed
over Domkapitlet i Hamborg maatte udtrykkelig nævnes, hvilket Mæg
lerne hidtil ikke havde villel gaa ind paa 1.
I København var man foreløbig ikke tilbøjelig til at tåge endelig
Stilling Ul de to Udkast. Seiv det andet Udkast var man ikke helt for
nøjet med, og Kongen ønskede en Del Ændringer forelagne. Han holdt
paa, at Hjælpen skulde sættes til 6000 Md., som han maatte bruge i
Danmark, Skaane, Halland og Blekinge og overalt, hvor han havde Brug
for dem. Som Satisfaktion forlangte han Wismar, Skaane, Halland og
Blekinge, Bahus Len, Herjedalen og Jemteland, Gotland og Ophævelse
af den svenske Toldfrihed i Øresund. Endvidere skulde Brunsvig-Lyne
borg afstaa Lenshøjheden over Stadt- og Buijadingerland til Kongen og
lade denne faa Krautsand og Reilen Ul Domkapitlet i Hamborg. Nåar
Kongen fik denne Satisfaktion, vilde han opgive alle sine Fordringer paa
Bremen. De danske Gesandter mente ikke, at disse Fordringer kunde
sættes igennem. De 6000 Md. fik man næppe, og de udbad sig derfor
Ordrer om, hvor langt de maatte gaa ned. Gotland kunde maaske faas
med i Salisfaktionen, men sikkert ikke Ophævelsen af Toldfriheden i
Øresund og ej heller Bahus Len, Herjedalen og Jemteland, hvorfor de
anbefalede at nøjes med det mere ubestemte Udlryk ?,Norwegem. Kongen
erklærede derefler, at han maatte have Udtalelser fra Miinster og Bruns
vig-Lyneborg om, hvorledes de vilde stille sig med Hjælp og andet, inden
han kunde tåge endelig Stilling. Han vilde, nåar ikke mere kunde op
naas, nøjes med en Hjælp paa WOO Md., men han vilde ikke underholde
den, da det i saa Tilfælde var urimeligt, at han skulde afstaa saa store
Rel. fra Klingenberg og Heespen 22/a 1677 (Bremen B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
