Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
1677. 14./24. Juni.
Nr. 7.
Butjadingerland, Øen Krautsand, de paa denne Side af Elben liggende
Kapitelsgodser i Holsten og Pinneberg og det store schaumburgske Præ
bende samt Ydelsen af en Hjælp paa 3000 Fodfolk og 1000 Ryttere, som
Herlugerne skulde stille paa Sjælland hvert Aar inden Udgangen af April,
seiv underholde, nåar undtoges Brød og Furage, som Kongen skulde le
vere, og seiv komplettere. Kongen vilde anerkende Hertugernes Gesand
ter i Nimwegen som Ambassadører og gøre hvad han kunde for at for
måa Kejseren og Kurfyrsten af Brandenborg til ogsaa at anerkende dem
som saadanne. I en Konference den 28. Febr. stillede de danske Gesand
ter dette Forslag, og de brunsvig-lyneborgske Gesandter stillede sig til
syneladende ikke helt afvisende dertil, men erklærede dog, at de ikke
kunde udtale noget bestemt, før de havde indberettet Forslaget hjem og
faaet nærmere Ordre 1. Schutz rejsle derefter til et Møde med Hertug
Georg Vilhelm. Efter hans Tilbagekomst holdtes der 14. Marts en ny
Konference, hvori Schutz erklærede, at skønl hans Herre inlet højere
Ønske havde end al staa i et godt Forhold til den danske Konge, kunde
han dog, som Forholdene var i Øjeblikket, ikke gaa ind paa den fore
slaaede Overenskomst. General Konigsmarck var brudt ind i Meklenborg,
og før Hertug Georg Vilhelm, der var Kredsoberst, vidste, hvor mange
Tropper han skulde bruge til at drive ham ud derfrå og forsvare den
nedersachsiske Kreds, kunde han ikke sige noget om, hvor mange Trop
per han kunde overlade Kongen. Han havde dog skrevet meget ind
trængende til Biskoppen af Munster og opfordret denne til al gaa med
til at yde Hjælp og maatte derfor ogsaa afvente dennes Svar. Buchwaldt
foreslog derefter i en senere Samtale med Schulz at slutte Mødet, da
Brunsvig-Lyneborg ikke mente at kunne gaa ind paa det danske Forslag
og Schutz stel ikke havde talt om at ville give noget Land for den Dan
mark lilkommende Del af Bremen og Verden. Schulz svarede, at det ikke
var Hertugens Mening at ophæve Mødet. Han kunde blot ikke straks
erklære sig. Hvis Konigsmarck faldt ind i Holsten, vilde Hertug Georg
Vilhelm jage ham ud med hele sin og Kredsens Magt, dog under den
Forudsætning, at Kongen af Danmark anerkendte de brunsvig-lyneborgske
Gesandter i Nimwegen som Ambassadører, opgav sine Krav paa de Kvar
lerer, han forlangte i den nedersachsiske Kreds, og indrømmede Byerne
Lybæk og Hamborg fri Skibsfart’1. Hverken Buchwaldt eller Klingen
berg mente al kunne svare noget bestemt herpaa, førend de havde ind
berettet Sagen Ul Kongen, og da der kort efter indløb en Ordre fra dennes
om med god Maner at afbryde Forhandlingerne, da der efter Schuiz’s
Erklæringer sikkert ikke opnaaedes noget, foreslog de i en Konference
den 18. Maris at udsætle Mødet noget, for at alle Parter kunde rejse
1 Rel. fra Buchwaldt, Klingenberg og Lincker Vs 1678 (Bremen B). ’ Rel.
fra Buchwaldt. Klingenberg og Lincker 15 a 1678 (Bremen B). 3 Chr. V. t. Ges.
i Bremen 12,s 1678 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
