Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 1677. 14./24. Juni. Nr. 7.
hjem og aflægge Beretning. Man enedes dog om, at der skulde holdes
en ny Konference den 21. Maris. I denne erklærede Schulz sig enig med
de Danske i det ønskelige i at udsælte Medet. Hertug Georg Vilhelm er
klærede sig vede til at forsvare den nedersachsiske Kreds og eventuelt
ogsaa forsvare Holsten mod Angreb fra Konigsmarcks Side, men en ab
solut Betingelse derfor var, at Kong Christian V frafaldt alle Krav til Stæn
deme i den nedersachsiske Kreds for af Kejseren anviste Kvarterer og
Pengesummer. Ligeledes haabede Hertugen, at Kongen vilde love ikke
at besvære Bgerne Hamborg og Lybæk i deres Handel, da Brunsvig-
Lijneborg havde lovet Bgerne at sikre dem derimod, og vilde give de
brunsvig-hjneborgske Gesandter i Nimivegen Titel af Ambassaderer og
Excellencer. De wolfenbultelske Repræsentanter erklærede, at Wolfenbul
tel ogsaa vilde dellage i Forsvaret af Holsten, men de krævede, endda i
en noget skarp Form, Opfgldelse af de tre af Schiitz stillede Betingelser
derfor. Den 23. Marts slultedes Modet med en Klage af de danske Ge
sandter over de skarpe Udtryk, de wolfenbiittelske Repræsentanter havde
brugt. De vilde dog nu referere alt for Kongen 1.
Forhandlingerne mellem de nordlige Allierede om Delingen af Bre
men og Verden var dermed forbi. De havde paa Grund af Deltagemes
særdeles berettigede Mislænksomhed overfor hinanden og navnlig Dan
marks og Brunsvig-Lyneborgs stædige Fastholden ved deres Krav ikke
fort til noget og kun tjent til at svække det i Forvejen ikke stærke Sam
menhold mellem dem og hindret enhversomhelsl Enhed i deres Opera
tioner mod Fjenden. Det havde været Meningen at genoptage Forhand
lingerne, men herom blev der ikke Tale. Den store Koalition mod Frank
rig var allerede i fuld Opløsning,og Deltagerne kappedes i den felgende
Tid om at komme til en privat Forstaaelse med Frankrig og sikre sig
sin Del af Erobringerne fra Sverrig med Prisgivelse af Forbundsfællerne.
Kong Ludvig XIV var dog en mere paalidelig Forbundsfælle: Han holdt
sit Ord til Sverrig om, at det skulde faa de fra det erobrede Lande tilbage,
men nåar delte blev muligt for ham og nåar de nordlige Allierede ved de
endelige Fredsslutninger ligesaa lidt fik Lov til at beholde noget af de
bremiske som af de andre Erobringer, kunde de tilskrive deres egen
Splidagtighed og Upaalidelighed og de enkeltes Mangel paa Evne til at
kunne se ud over deres allersnævresle egne Interesser Hovedskylden
derfor.
Kundt imd zu wissen seye hiemit, dass nachdem Ihro Kays
Mat. und die mit Deroselben in bundt stehende cronen und iib
rige hohe alliirte dahier in Bremen zu dem ende eine zusamen
Rel. fra Buchwaldt, Klingenberg og Lincker I9/s, 26/s 1678 (Bremen B)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
