Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 1678. 4./H. Aug. Nr. 12.
borgske Hertuger, før han kunde endelig erklære sig. Hvis Ålliancen
slultedes forinden, anmodede han paang om, at der maaite blive ladt
ham en Plads aaben, saa han, hvis man siden blev enig, kunde under
skrive 1.
En lignende Erklæring afgav Wittorp i København. Paa Forslag
af de brandenborgske Underhandlere enedes disse og de danske og miin
sterske Repræsentanter om at udfærdige Traktaten i 7 Eksemplarer, 4
Eksemplarer med de brunsvig-lyneborgske Hertugers Navne i og 3 uden
disse. De skulde saa underskrive disse sidste, men hemmeligholde denne
Underskrift og endnu en Gang opfordre Wittorp til at underskrive de 4
Eksemplarer sammen med dem. Angaaende selve Traktaten var der dog
endnu nogen Uenighed, da Zitzewitz paa sin Herres Vegne forlangte, at
Traktaten skulde sluttes noget mere aabenlgsl mod Frankrig, da denne
Magt i Nimwegen officielt havde erklæret, at den vilde bekrige Bispen
og andre, der havde tåget noget fra Sverrig i Tgskland. Skønt man var
nogenlunde klar over, al der foreløbig ikke kom noget ud af Tilnærmel
sen til Frankrig, var de brandenborgske Repræsentanter dog belænkelige
ved at gaa med til Zitzewitz’s Begæring, da Kurfgrsien havde givel dem
Ordre til ikke al optage noget i Traktaten, som kunde irritere Frankrig.
De foreslog derfor, ai Beslemmelserne om, hvad man skulde gøre, hvis
Frankrig angreb Brandenborg, Brunsvig-Lgneborg eller Miinster, skulde
optages blandi de hemmelige Artikler. Til deile Standpunkt slutiede de
danske Repræsentanter sig, da de endnu stadig haabede paa at kunne
naa til en Forstaaelse med Frankrig. Man enedes til Slut om at lade
den officielle Traktat blive, som den var2. Selve Underskrivelsen af Trak
taten trak dog noget ud. De Danske vilde først gerne se, hvad Resultat
Markus Gjøes Forhandlinger i Paris førte til 3, og man haabede ogsaa
stadig paa, ai den franske Fordring om, al de fra Sverrig tagne Erob
ringer skulde gives lilbage til dette Rige, inden Frankrig rømmede Fæst
ningerne i de spanske Nederlande, skulde bringe Freden mellem Frank
rig og Nederlandene til at strande. Men den 9. Aug. kom Eflerretningen
om, at Freden mellem Frankrig og Nederlandene var endelig sluttet, og
at Nederlandene havde forpligiet sig iil Neulraliiet, medens Frankrig
havde forbeholdi sig Ret til fremdeles al understøtte Sverrig. Delte frem
skgndede Afslutningen af Traktaten. De brandenborgske Gesandler havde
2. Aug. faaet Bemyndigelse tit at sige iil Zitzewitz, al Forbundet jo ogsaa
reell var rettet mod Frankrig, men man vilde ikke ved at udtale dette
i det officielle Forbund vække Frankrigs Uvilje og gøre Bruddei ulæge
ligt 4. Et andei Punkt voldte dog endnu en Del Vanskelighed. Før Ziize
1 Chr. Vt. Fr. Gersdorff 2/t 1678 (Geh. Reg.). Rel. fra Fr. Gersdorff SA,
8/7 1678 (Brunsvig-Lynehorg B). - Rel. fra Chr. og Fr. Brandt 23,7 1678
Rel. fra Chr. og Fr. Brandt 23,7 1678
(Geh. Statsark. i Berlin). 3 Gehejmeraaderne Fr. Ahlefeldt, Kørbitz og
Biermann t. Chr. V 30A 1678 (Geh. Reg.).
Brandt 2/s 1678 (Geh. Statsark. i Berlin).
4 Kurf. Fr. Vilh. t. Chr. og Fr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
