Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’•
212 1678. 4./14. Aug. Nr. 12.
\
Sepi. døde Biskop Christof Bernhard uden at have faaet Traktaten rati
ficeret, og hans Efterfølger Ferdinand af Fårstenberg var trods indtræn
gende Opfordringer ikke at formåa til at ratificere den af hans Forgæn
ger sluttede Traktat. Under disse Forhold kunde der ikke komme nogen
yderligere Forhandling i Gang om de opsalte hemmelige Artikler. Det
lykkedes heller ikke at faa de brunsvig-lyneborgske Hertuger Georg Vil
helm af Celle og Rudolf Augast af Wolfenbiittel til at tiltræde Forbundet.
Hertug Georg Vilhelm havde hele Tiden ikke rigtig slolet paa Kurfyrsten,
som han mistænkle for al sege en privat Overenskomsl med Frankrig,
og han blev nu ogsaa noget urolig over den danske Diplomat Markus
Gjøes Ophold i Paris. Da Fr. Gersdorff meddelte ham, at Traktaten var
afsluttet, og opfordrede ham til al tiltræde den, svarede han, al han fra
sin Afsending i København Wiltorp havde faaet Efterreining om, al Dan
mark havde givel Brandenborg og Minister en særlig Revers. Han øn
skede at vide, hvad denne gik ud paa, da det fortaltes, at den i Virkelig
heden ophævede alt det, som Brandenborg og Minister havde forpliglei
sig Ul. Hvis det var Tilfældet, var Traktaten ingen Nytte til, og saa val
det bedre ikke at slutte noget. Del lykkedes vel Gersdorff at overbevise
Hertugen om, at dette ikke forholdt sig rigtigt, men Hertugen holdl fast
paa, at der var givet en særlig Revers, og denne ønskede han meddelt,
forinden han kunde tiltræde Traktaten. Gersdorff var dog klar over, al
det i Virkeligheden kun var en Udflugt, da de brunsvig-lyneborgske Mi
nislre snart lalle om, at først maatte Delingen af Bremen bringes Ul
Udførelse, snart hævdede, at det i København sluttede var uudførligt.
Forholdene var nu helt anderledes, end da Forhandlingerne begyndte.
Nederlandene og Spanien havde sluttet Fred og Kejseren vilde rimeligvis
snart følge efler. Hvis dei skete, vilde det blive vanskeligt, om ikke umu
ligt for de andre Allierede at fortsætte Kampen 1. Det hjalp ikke, al
Gersdorff i Sept. leverede Hertugen en Kopi af den Revers, der var givel
Miinsier. Da del kunde forudses, at den ny Biskop af Minister ikke
vilde ratificere Traktaten, blev Hertugen endnu mere ulilbøjelig lii al til
træde Forbundet. Han imdskyldte sig nu med, at han først maatte for
handle med de andre Hertuger af Huset. Senere udtalle den celleske
Minister Hammersiein til Gersdorff, at hvis Kejseren sluttede Fred, maatte
det brunsvig-lyneborgske Hus ogsaa tænke paa sil eget Vel, da der ikke
kunde stoles meget paa Brandenborg og Miinster’2. Det brunsvig-lyne
borgske Hus havde da i Virkeligheden allercde indledet Forhandlinger
med Frankrig, og da Kejseren den 26. Jan.15. Febr. 1679 sluttede Fred
med Frankrig og Sverrig, sluttede Brunsvig-Lyneborg ogsaa Freden
samme Dag.
1 Rel. fra Fr. Gersdorff 10/s, ’2, h, *h 1678 (Brunsvig-Lyneborg B). " Rel.
fra Fr. Gersdorff 25/y. ,s?n 1678 (Brunsvig-Lyneborg B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
