Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Nr. 16. 1679. 23. Aug.,’2. Sept.
Fred først med Xederlandene og siden med Kejseren. Disse lo Magter
slillede sig heller ikke absolul afvisende, da de ikke hcwde nogen særlig
Interesse for deres nordlige Allierede, men for dem var dog Freden med
Frankrig Hovedsagen, og en Fred med Sverrig uden Frankrig kunde let
medføre, at deres nordlige Allierede, da Forudsætningen for Suerrigs
Slutten Fred naturligvis var, at Sverrig fik sine table Lande tilbage, saa
slultede sig til Frankrig, og den Risiko var en Fred med Sverrig olene
ikke værd. Disse Forhandlinger, der førtes hele Aaret 1677. samt Sver
rigs forskellige Forsøg paa at danne et tredje Parti i Eiget, der kunde
virke for Fredens Oprettelse i del lyske Rige, Ul Fordel for Sverrig, førte
derfor Ul Slut ikke til noget 1 .
Større Belydning fik de separate Forhandlinger mellem Ludvig XIV
og Nederlandene. Disse førtes særlig ivrigt i Sommeren 1611, men fore
løbig uden Resultat, og det syntes endog, at Slemningen i Nederlandene
for at fortsætte Krigen nu blev slærkere. Da Prins Vilhelm af Oranien,
Krigspartiets ivrigste Forkæmper, i Oktober efler en hemmelig Indbydeise
af Kong Karl II rejste over Ul England for at blive forlovet med Hertu
gen af Yorks Datler Marie, den kommende Arving til Englands Trone,
viste der sig endda Udsigt til at faa Kong Karl II Ul at rette sig efler
Folkeslemningen i England og erklære Frankrig Krig. Frankrig og
Sverrig saa naturligvis med slor Ængstelse paa Prinsens Rejse, men og
saa de nordlige Allierede følte sig slærkt foruroligede. De var hange for,
eti Resultatet af Rejsen skulde blive Fastsættelsen af el Fredsudkast, der
vilde komme Ul at gaa ud over dem ved at tvinge dem til al tilbagegive
deres Erobringer fra Sverrig mod Indrømmelser fra Frankrigs Side i de
spanske Nederlande*. Denne Frygt fik yderligere Næring, da man i
Danmark i Nov. opsnappede nogle Breve fra de svenske Gesandter i
Nimwegen, hvoraf det fremgik, at de franske og svenske Gesandter hei
var blevne enige om, at Frankrig skulde opgive en Del af sine Erobrin
ger i Flandern mod fuldslændig Resiitution Ul Sverrig 3.
Under Prinsen af Oraniens Ophold i England blev der ogsaa mel
lem ham og Kong Karl II truffet visse Aflaler om de Fredsbetingeiser,
man vilde foreslaa Frankrig. Ludvig XIV skulde give Elsass og Lothrin
gen tilbage, men beholde Franehe-Comté og en Del af sine Erobringer i
Flandern. Prinsen skulde faa Spanien og Kong Karl Ludvig XIV Ul at
gaa ind herpaa. Karl II sendte da ogsaa straks Lord Duras Feversham,
en født Franskmand, til Ludvig XIV for at faa denne tii al antage de
foreslaaede Betingelser. Ludvig XIV hverken anlog eller forkastede dem.
Han nøjedes med at foreslaa en Vaabenstiistand, under hvilken der skulde
forhandles om en almindelig Fred, men samtidig lod han rigtignok sine
Se Magnus Hojer, Sveriges ytre politik 1676—80, S. 35 —50. 2 Chr. V
t. Fr. Gersdorff i Celle Vn 1677 (Geh. Reg.). 3 Urk. u. Actenst. z. Geschichte
des Kurfurst. Fr. Wilh. XVIII. 307, 311. Ranke, Englische Geschichte (1. Ausg.)
V. 45 — 60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
