Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 1679. 23. Aug./2. Sept. Nr. 16.
Tropper indlage det for Forsvaret af Mons vigtige St. Ghislain. Det førte
til, at der 31. Dec. 1677 sluttedes en Alliancetraktal 1 mellem England og
Nederlandene, hvorefter disse, hvis Kongen af Frankrig vægrede sig ved
at gaa ind paa den foreslaaede Fred, skulde forene deres Kræfier og
tvinge ham dertil. Ludvig XIV skulde erklære sig paa de stillede Freds
forslag inden 15. Jan. Da dette ikke skete, sammenkaldle Karl II 28. Jan.
1678 det engelske Parlament og kaldte de i fransk Tjenesle staaende en
gelske Tropper tilbage. Der var ogsaa i Parlamentet slærk Stemning for
en Krig mod Frankrig. Der bevilgedes betydelige Summer til Hæren og
Flaaden og engelske Tropper sendtes over til de spanske Nederlande.
Karl II vilde dog i Virkeligheden meget nødig bryde med Frankrig, og
den franske Gesandt i London Barrillon fik ved sine Forbindelser med
Oppositionen i Parlamentet og ligefremme Bestikkelser forhindret, ai der
udstedles en Krigserklæring.
Afslutningen af den engelsk-nederlandske Traklal vakte, ligesom
Prinsen af Oraniens Rejse til England, ncermest kun Uro hos de i Erob
ringerne fra Sverrig interesserede Magter, særlig da Traktatens Bestem
melser holdtes hemmelige for dem. Kurfyrsten af Brandenborg beklagede
sig stærkt over Generalstaternes egenmægtige Optræden og gav sine Ge
sandter i Nimwegen Ordre Ul at protestere derimod og kræve en almin
delig Fred afsluttet. De nederlandske Gesandter erklærede, ai Traktaten
sikkert vilde blive meddelt de Allierede, saasnart den var ratificerel, men
forøvrigi tilsigtede den ikke en Partikulærfred, men kun at skabe den
nødvendige Barriere i de spanske Nederlande mod Frankrig 11.
Ved sin Erobring af det stærke Gent i de førsle Dage af Maris 1678
viste Ludvig XIV, at hans militære Magt endnu var ubrudt, og i Neder
landene voksede under disse Forhold paany Længselen efter Fred, der
sikkert kunde opnaas paa Betingelser, som var ret gunstige for Neder
landene seiv. Det stærke aristokratiske Parti her saa ogsaa med en vis
Frygt paa Prinsen af Oraniens Forbindelse med England, der vilde styrke
hans Stilling, og Alliancelraktaien af 31. Dec. blev under disse Forhold
ikke ratificerel af Generalstalerne.
Ludvig XIV, der var vel underrettet om Stemningen i Nederlandene,
gik nu paa sin Side til at opsiille Fredsbelingelser. Den 5. April over
raskede de franske Gesandter i Nimwegen de Allieredes Ministre med at
forelægge dem Frankrigs Fredsbelingelser i Form af en Ekstrakt af en
Skrivelse af 29. Marts/9. April fra Kong Ludvig XIV Ul dem 3. Som første
Betingelse opslilledes her, at Sverrig fik fuldslændig (pleine et eniiére)
Salisfaktion, hvilket ogsaa Kongen af England i sit eget og Nederlande
nes Navn havde lovet Frankrig. Da Hertugen af Goltorp var knytlet til
1 Trykt i Actes et Mémoires des négotiations de la paix de Nimegue II.
325 ff. DumontVII. 1. S. 341 ff. 2 Urk. u. Actenst. XVIII. 189 ff., 193 f., 196 ff.f
582 ff. 3 Se Mignet, anf. St. IV. 550 ff. Actes et. Mémoires etc. II. 396 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
