Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Nr. 16. 1679. 23. Aug,/2. Sept.
Sverrig og var optaget i Traktaten i København 1660, for hvitken Frank
rig var Garant, skulde han ogsaa oplages i Traktaten paa Betingelser,
som han kunde være tilfreds med. Spanien skulde afstaa Franche-Comté
og en Række Byer og Fæstninger i de spanske Nederlande, men have 8
Byer og Fæstninger lilbage, deriblandt Gent. I det tyske Rige skulde
den weslfalske Fred genoprettes. Ludvig XIV vilde iilbagegive Freiburg
for Philipsburg, men ogsaa gaa ind paa at beholde Freiburg og lade
Kejseren beholde Philipsburg. Hvad Nederlandene angik, vilde han iil
bagegive disse Maestricht og lilstaa dem en gunstig Handelstraklat.
Offentliggørelsen af disse Fredsbetingelser vakle stor Ophidselse hos
de danske, brandenborgske og brunsvig-lyneborgske Gesandter i Nimtve
gen. De henvendte sig Ul de nederlandske Gesandter navnlig for at af
kræve disse en Erklæring med Hensyn til den franske Paasland om, at
Kongen af England for sig og Generalstalerne havde lovet Frankrig
fuldstændig Salisfaktion for Sverrig. De nederlandske Gesandter udlalte,
at de ikke kunde tænke sig, at deres Herrer vilde gaa ind paa de over
modige franske Fredstilbud, og heller ikke al Kongen af England havde
givet el saadani Løfte med Hensyn til Sverrig, men de lagde paa den
anden Side ikke Skjul paa, at Nederlandene var udmattede og umuligt
kunde fortsætte Krigen som hidtil 1.
I Nederlandene, særlig i Provinsen Holland, var der ogsaa en stærk
Stemning for at slutte Fred med Frankrig. Prinsen af Oranien mod
salle sig ganske vist disse Planer, men han havde dog i Marts sendt den
ene af de brandenborgske Repræsentanter i Nimwegen Werner v. Blas
peil et Memorandum, hvori han erklærede, at Nederlandene ikke i Læng
den kunde modstaa Frankrigs overlegne Magt. De nordlige Allierede,
der hidtil kun havde kæmpet mod Sverrig, burde derfor slutte Fred med
Sverrig og vende deres Vaaben mod Frankrig for al hindre, at de spanske
Nederlande gik labt og at Nederlandene slultede Separatfred med Frank
rig. Skønt det ikke ligefrem udtalles, var Meningen dog, at de nordlige
Allierede skulde Iilbagegive deres Erobringer fra Sverrig, da dette Rige
sikkert kun under denne Forudsætning vilde skilte sig fra Frankrig.
England vilde mægle mellem de nordlige Allierede og Sverrig, men vilde
sikkert slutte sig til Sverrig, hvis de nordlige Allierede ikke vilde gaa ind
paa en Fred med dette Rige 2. Kurfyrsten lod straks disse alarmerende
Efterretninger gaa videre til Christian V. Der var efler det foreliggende
næppe Tvivl om, at Nederlandene slultede Fred, og man vilde saa ikke
være i Stand Ul at fortsætte Krigen, da Nederlandene naturligvis derefter
ikke mere vilde yde Subsidier. Da Forholdet mellem Frankrig og Sver
rig ikke mere var helt godt, kunde man maaske komme til en Fred med
Frankrig, nåar man vilde nedsælte sine Krav om Landafstaaelser fra
1 Urk. u. Actenst. XVIII. 205. 2 Urk. u. Actenst. XVIII. 202 f.,
629 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
