Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 1679. 23. Aug./2. Sept. Nr. 16.
Kongens Allierede Anledning til Mistanke; de franske Minislre i Nim
wegen udspredle endog Rygler om, at Danmark forhandlede om en Se
paratfred 1.
Meinders havde ikke været heldigere i Nimwegen. De franske Am
bassadører Colbert de Croissy og d’Avaux erklærede, at de havde Ordre
til at forlange fnldstændig Restituiion af alle Erobringer fra Sverrig.
Meinders fik under disse Forhold 28. Juli Ordre til at indstille Rejsen
Ul Paris, indtil man saa, om det blev til Krig eller Fred mellem Frankrig
og Nederlandene 2.
Saasnart man i København havde faaet Underretning om, at Freden
mellem Nederlandene og Frankrig var endelig sluttet, slutledes ogsaa 12.
Aug. den nærmere Alliance mellem Danmark, Brandenborg og Munsler,
og de danske Gesandler i Wien og Celle fik Ordre til indtrængende at
opfordre Kejseren og Hertug Georg Wilhelm til ai tiltræde Forbundet, da
man, hvis man blot holdt trofast sammen, ikke behøvede at tabe Modet z.
Stillingen var dog rel faretruende, særlig da man snart fik at vide, at
Nederlandene ved Freden havde maattet forpligte sig til ikke mere at
understøtte deres tidligere Allierede, medens Frankrig havde forbeholdt
sig Ret til fremdeles at hjælpe Sverrig. Stillingen forværredes yderligere,
da Spanien i Sept. ogsaa sluttede Fred, og Biskop Christof Bernhard af
Munsler døde 9. Sept., inden han havde ratificeret Traktaten af i. Aug.,
hvorefter hans Efterfølger, Biskoppen i Paderborn Ferdinand v. Fursten
berg, ikke alene nægtede at ratificere den af Forgængeren sluttede Trak
tat, men ogsaa forlangte de Tropper iilbage, som Christof Bernhard efter
Traktaten af 2b. Marts 1678 havde overladt Christian V. Det blev ogsaa
snart klart, al der ikke kunde regnes meget paa Brunsvig-Lyneborg og
Kejseren. Hertug Georg Vilhelm erklærede ganske visl, al han vilde fort
sætte Kampen for at hævde Erobringerne fra Sverrig, men han fandt
dog stadig paa Paaskud til ikke at tiltræde Alliancen af 4. Aug. Kejse
ren havde ogsaa til en Begyndelse stillet i Udsigt, at han vilde fortsætte
Krigen til det yderste, hvis de tyske Fyrster vilde understøtte ham bedre
end hidtil, men Rygler om, at der førtes Separatforhandlinger mellem
ham og Frankrig holdt sig dog stadig. Særlig efterat Spanien havde
sluttet Fred, tabte Kejseren Interessen for Krigen. Han havde store Uro
ligheder at kæmpe med i Ungarn og følte sig ingenlunde opfordret
til at fortsætte Kampen mod Frankrig for de nordlige Allieredes Skyld,
særlig ønskede han ikke, at Brandenborg og Danmark helt skulde for
trænge Sverrig fra tysk Grund og derved seiv blive saa meget mægtigere.
Der havde været forhandlet om et Møde mellem Christian V, Kur
fyrst Frederik Vilhelm og Biskoppen af Munster i Sept., men paa Grund
af Biskop Christof Bernhards Død blev det ikke til noget. Efter Rugens
1 Rel. fra M. Gjøe 25/t, 2%, 7s, 22/s, Vi/* 1678 (ny Stil) (Frankrig B). Chr. V
t. M. Gjøe 17/s, 27s 1678 (Geh. Reg.). 2 Urk. u. Act. XVIII. 652 f. 8 Chr. V
t. Liliencron og Fr. Gersdorff is/s 1678.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
