Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
Nr. 16. 1679. 23. Aug./2. Sept.
Erobring var der igen Tale om et personligt Møde mellem Kongen og
Kurfyrsten, hvor man ogsaa gerne vilde have Hertug Georg Vilhelm med.
Denne erklærede dog, at han under de faretruende Forhold ikke kunde
forlade sil Land. Paa Grund af forskellige Forhindringer fandt Modet
mellem Kongen og Kurfyrsten først Sted den 24.—26. Nov. i Doberan 1.
Den militære Siluation var for saa vidt blevel gunsiigere,som Rugen var
blevet erobret tilbage fra Sverrig i Midten af Sept. Slralsund havde ka
pituleret den 15. Okt. og Greifswald den 7. Nov., hvorved hele Pommern
var erobret. Kongen og Kurfyrsten blev i Doberan enige om at holde
fasl sammen. De vilde hver for sig forhandle med Frankrig, men stadig
holde hinanden underrettede om Forhandlingernes Gang. Under disse
kunde hver især slaa af paa sine Fordringer, men ingen af dem maalle
slutte nogen Fred med Frankrig uden i Forvejen al meddele den anden
Part det. Begge Parter skulde gøre deres bedste for at faa Brunsvig-
Lyneborg og Munster til at slutte sig til dem ved at forestille disse, hvor
farligt dei vilde være igen at faa Svenskerne ind i Hertugdømmet Bremen*.
Baade Kurfyrsten og Christian V maatte dog regne med, at de vilde
komme Ul at staa olene. Rygterne om, at Kejseren vilde slutte Fred blev
bestandig stærkere og stærkere, og Hertug Georg Vilhelm af Celle lod
tydeligt forståa, at hvis Kejseren gjorde det, vilde han følge efter, da han
saa ansaa Kampen for haabløs. Baade han og Biskop Ferdinand af
Paderborn-Munster var da ogsaa allerede i fuld Gang med Fredsfor
handlinger. Det samme var Kurfyrsten og Christian V. Fra Doberan
havde Kurfyrst Frederik Vilhelm kaldt Meinders til sig for at give ham
nærmere Instruks om de Forhandlinger, der skulde indledes med Frank
rig. Han skulde først begive sig til Nimwegen og meddele de franske
Gesandter her, at Kurfyrsten og hans nordiske Allierede var tilbøjelige
til al slutte Fred med Frankrig. Kurfyrsten forlangte for sin Part Pom
mern og var saa rede til at slutte Alliance med Frankrig. Hvis Kongen
af Frankrig holdt fast paa, at han ikke kunde forlade Sverrig, kunde
Kurfyrsten ogsaa gaa ind paa, at Frankrig vedblev at yde Sverrig Sub
sidier. Hvis det blev nødvendigt, vilde Kurfyrsten ogsaa kunne gaa ind
paa at give Sverrig en Pengesum for Afstaaelsen af Pommern. Meinders
skulde forhandle fortroligt med de danske Gesandter i Nimwegen og er
klære, at Kurfyrsten vilde holde absolut fast ved Aftalerne i Doberan. I
en Biinstruks fik Meinders Bemyndigelse til at love, at Kurfyrsten, hvis
Kejseren døde, vilde støtte Ludvig XIVs Valg til tysk Kejser eller den
Kandidat, som denne anbefalede. Kurfyrsten vilde helst have Danmark
med i Freden, men det var dog ikke en absolut Belingelse*.
Da Meinders’s Sendelse Ul Nimwegen vakte nogen Uro i København,
1 Urk. u. Act. XVIII. 353, 355, 357 f. 2 Urk. u. Act. XVIII. 362 ff.
L. Bobé, Slægten Ahlefeldts Hist. (Kbhvn. 1897) Bilag S. 60 f. Forsch. zur bran
denb. u. preuss. Geschicbte XIV. 69 ff. 3 Urk. u. Act. XVIII. 667 ff., 670 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
