Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 1679. 23. Aug./2. Sept. Nr. 16.
for Rugen, Bremen, Gotland og Marstrand, men Kongen vilde saa have
Malme, Landskrone og Helsingborg Byer og Len samt Wismar med til
liggende Amter. Hvis Wismar ikke kunde faas, maatte Megercrone lade
den falde, dog skulde saa Fæstningsværkerne i Malme ikke raseres, og
Kongen skulde paa anden Maade have noget Ækvivalent; Megercrone
skulde her nævne Elbtolden og Bispedømmet Lgbæk efter den nuværende
Indehavers Død 1.
Da Megercrone modlog Ordren af 18. Jan., var Freden mellem Kej
seren og Frankrig-Sverrig en Kendsgerning, og han mente det derfor
ikke raadeligt offlcielt at meddele d’Avaux de nge Alternaliver, da For
dringen om Afstaaelsen af Bremen var af en saa delikat Natur, at den,
hvis den blev bekendt, vilde gøre det bransvig-lyneborgske Hus til Dan
marks uforsonlige Fjende. Han nøjedes derfor med privat og som for
egen Regning at omtale dem til d’Avaux. Denne mente, at navnlig For
dringen om Afstaaelsen af hele Bremen vilde forskrække Ludvig XIV
stærkt. Han mente nu iøvrigt ikke mere, at Sagen kunde afgøres i Haag.
Her kunde man højsl blive enig om et Grundlag. De afgørende For
handlinger maatte føres i Paris og Nimwegen 2. Forhandlingen mellem
d’Avaux og Megercrone gik derefler i Staa. Megercrone turde, da der
ingen bestemt Erklæring kom fra Paris, ikke udlale sig nærmere for
ikke at binde Kongen for stærkt.
De med Kejseren, Brunsvig-Lyneborg og Monster slultede Frede
gjorde ogsaa Ludvig XIV mere ulilbøjelig til Indrømmelser overfor Dan
mark og Brandenborg. Allerede i Midten af Febr. havde han ladet sine
Ambassadører i Nimwegen tilstille den engelske Mægler Jenkins en Note,
hvori han erklærede, at han vilde gøre Krav paa Krigsskadeserstatning
af Danmark og Brandenborg, hvis de ikke inden Udgangen af Marts var
gaaet ind paa at give alle Erobringer fra Sverrig tilbage 3.
I Beggndelsen af Marts beggndte d’Avaux ogsaa at udtrgkke sig
noget mere tgdeligt. Han erklærede, at Ludvig XIV seiv ikke var interes
seret i den fuldstændige Opretholdelse af Fredene i Roskilde og Køben
havn, men han havde forpligtet sig til at skaffe Sverrig Satisfaktion, og
saalænge Sverrig holdt fast paa Genoprettelsen af den ved disse Fred
slutninger skabte Tilstand, kunde han ikke fjærne sig fra dem. Herom
maatte \Danmark enes med Sverrig. Nåar del var tilfreds, var Ludvig
XIV det ogsaa. Men før man var enig om Salisfaktionen til Sverrig, var
det ikke Ul nogen Nytte, at Megercrone, som han efter Kongens Ordre
havde udtalt Ønsket om, rejste til Paris. Ved Fredslutningeme med Kej
seren og Brunsvig-Lyneborg var Situalionen hell forandre! Kongen af
1 Chr. Vt. Meyercrone 18/i, 27i 1679 (Geh. Reg.). 2 Rel. fra Meyer-
crone 7s, 8/s 1679 (Nederl. B). 8 Actes et Mém. etc. IV. 245 f. Chr.
Vt. Meyercrone 22h 1679, til Ambassadørerne i Nimwegen 2ili, 7», 4/s 1679
(Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
