- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Syvende Bind. 1676-1682 /
267

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

267
1679. 23. Aug./2. Sept.
Nr. 16.
Frankrig var ved sin Ære forpliglei til ai skaffe Sverrig fuld Satisfak
tion og var nu ogsaa i Stand til at gøre det. Forhandlingerne maatle
nu henvises til Nimwegen. Den samme Besked havde den brandenborgske
Afsending Meinders faaet i Paris 1 .
Christian V, der efter Modtagelsen af Meyercrones Relationer af 1.
og 8. Febr. ikke havde megei Haab om, at der vilde komme noget ud af
Forhandlingerne i Haag, havde 18. Febr. givet Megercrone Ordre til at
anmode om et Pas til Paris og samtidig givet ham Instruks angaaende
Forhandlingerne her. Han skulde først opsøge Pomponne og, hvis denne
fandt det raadeligl, søge Audiens hos Ludvig XIV, hvem han skulde til
kendegive Kongens Ønske om al faa det gamle venskabelige Forhold til
Frankrig genoprettet. Overfor Pomponne og de andre franske Ministre
skulde han fremhæve, at Christian V paa en Maade var blevet tvunget
ind i Krigen, og henlede deres Opmærksomhed paa, at meget tydede paa,
at Sverrig ligesom ved Tripelalliancen 1668 tænkte paa at slutte sig til
Frankrigs Fjender. Han skulde se at vinde Pomponne, Le Tellier, Col
bert og Louvois og navnlig førestille Colberl, at Frankrig ogsaa var in
leresseret i Ophævelsen af den svenske Toldfrihed i Øresund. Med Hen
syn til Fredsbetingelserne skulde han foreløbig holde sig til de ham tid
ligere givne Ordrer. Han skulde meddele den brandenborgske Gesandt
Meinders, at Kongen efter nogle af d’Avaux i Haag fremsatte alminde
lige Udtalelser havde anset det for rigtigst at sende ham til Paris for at
faa klar Besked. Han skulde tillige forsikre Meinders om, at han havde
Ordre til at forhandle fortroligt med ham om alt, men dog samtidig se
at finde ud af, om ikke Meinders havde mere i Kommission, end han
meddelte ham 2.
Del varede dog ikke længe, inden Christian V gjorde nye Indrøm
melser. Meyercrone fik 8. Marts Bemyndigelse til at opgive Kravet om
Malmøs Afstaaelse, hvis saa den Satisfakiion, hvis Størrelse var overladt
til Kongen af Frankrigs Afgørelse, blev sat noget større. Hvis det blev
absolut nødvendigt, maatte han iilsidsl opgive Kravet om Satisfaktion for
Gotland, Rugen, Marstrand, Wismar og Bremen og nøjes med Afstaaelsen
af Helsingborg og Landskrone Slotte og Len, Ophævelsen af den svenske
Toldfrihed i Øresund og Anerkendelse af Rensborgtraktaten. Dette For
slag maatle han dog først fremkomme med i den yderste Nød. Da man
i København snart blev klar over, at det næppe vilde lykkes at faa seiv
dette sidste Tilbud antagel, fik Meyercrone 15. Marts Ordre til først at for
lange Afstaaelsen af Helsingborg og Landskrone Slotte og Len, men hvis
del ikke kunde naas, saa Landskrone Slot og Len og Satisfaktion for
Helsingborg Slot og Len, i fornødent Fald maatte han endog nøjes med
Landskrone Slot og Len. Hvis der absolut intet kunde faas i Skaane,
1 Rel. fra Meyercrone */«, 8/a 1679 (Nederl. B).
crone ish 1679 (Geh. Reg.).
2 Chr. V t. Meyer-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:17:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/7/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free