Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 20. 361
1679. 1. Nov.
tåtet deraf forelaa, at anerkende dem som Overherrer og aftægge Hyl
dingsed til dem. 1641 paabød Kejseren imidlertid Ugefrem Byen at tåge
Sæde paa Rigsdagen, og da Kong Frederik III efier Christian IVs Død,
den 3. Nov. 164-9 anmodede Byen om at fastsætte en Dag til Hyldingen af
ham, segte Raadet i Hamborg paa forskellige Maader at trække Sagen ad.
Forhandlingerne om Hyldingen kædedes sammen med Kongens Fordring
om, at Byen samtidig skulde betale ham en betydelig Sum Penge, oprin
delig 600,000 Rdlr.,som dog senere nedsattes til 300,000 Rdlr. og 50,000
Rdlr. for Toldfrihed i Sundet. Del lykkedes ikke at opnaa Enighed;
1652 afbrødes Forhandlingerne og baade Kongen og Hertugen af Gottorp
proiesterede mod, at Hamborgs Gesandler fik Sæde paa Rigsdagen. Der
var ogsaa stadige Slridigheder mellem Kong Frederik III og Hamborg
angaaende Handelen paa Elben og den Schaumburgske Gaard i Ham
borg. Efler Frederik IIPs Død krævede Christian V1671 Arvehylding af
Byen. Kejseren nedlagde Forbud derimod, men Byen seiv syntes villig til,
om ikke ligefrem at aftægge Hyldingsed Ul Kongen og Hertugen, saa dog
al anerkende dem som Overherrer, dog vilde den først have sine Besvæ
ringer (Gravamina) afhjulpne. Da Kongen og Hertugen imidlertid for
langte, at Hyldingen skulde gaa forud for Forhandlingen om Byens Be
sværinger, endte Forhandlingerne resultatløst 1.
Under Krigen mod Sverrig opstod der forskellige Slridigheder mel
lem Kong Christian V og Hamborg. Kongen klagede over, at Ham
borg ikke vilde give ham Titel af Majestæt, at hamborgske Skibe uden
hans Tilladelse drev Hvalfangst under Spitsbergen og Grønland, at Ham
borg vilde hindre Altona i at være en By og nægtede Kongens Under
saatter Ret i Hamborg. Endvidere klagede han over, at Byens Syndicus
Garmers havde angrebet ham ulilbørligt i en Korrespondance med Kiel
mannsegg’eme, og al Byen ikke havde skaffet ham Oprejsning derfor.
Hamborg havde heller ikke villel betale de Penge, som Kongen kunde
gøre Krav paa i Kraft af forskellige under Krigen udgivne kejserlige As
signationer paa Kvarterer i Hamborg og Vierlandene 2.
I Forsommeren 1679 havde Christian V samlet en ret betydelig Hær
i Holsten i Nærheden af Hamborg, bestemt til i Forening med branden
borgske Tropper al imødegaa el eventuelt fransk Angreb. Kongen op
holdt sig den største Del af Sommeren i Pinneberg, og i Hamborg saa
man med ikke ringe Uro paa Kongens Sammendragning af Tropper i
Byens umiddelbare Nærhed. Byen gjorde sig derfor store Anstrængelser
for at blive oplaget i Freden mellem Danmark og Frankrig-Sverrig.
Baade Ludvig XIV og Pomponne ønskede det ogsaa, og Pomponne lod
Meyercrone forståa, at Danmarks Vægring herved kunde tyde paa, at Chri
1 Gallois, Geschichte der Stadt Hamburg II. 392—412. Jvfr. Danmark-
Norges Trakt. 1523-1750. III. 416 ff., IV. 334 ff. 2 Chr. Vt. H. Meyercrone
i Paris I5/9 1679 med hans Besværinger mod Hamborg (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
