Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 1679. 1. Nov. Nr. 20.
stian V i Virkeligheden tænkte paa at angribe Byen. Meyercrone prote
sterede dog bestemt mod Byens Optagelse i Freden, da Stridighederne
metlem den og Kongen ikke vedkom denne Forhandling, og fik ogsaa
tilsidst Pomponne til at frafalde denne Fordring. Meyercrone bereltede
endog hjem, at Pomponne havde udtalt, al Hamborg maatte bekvemme
sig til at betale en Del af de paa Byen af Kejseren anviste Penge, saa
fremt Danmark viste Moderation i den Sag, og at de, der troede, at Frank
rig vilde drage Kaarden for den Sags Skyld, log Fejl 1.
I Lund havde Johan Gyllenstierna allerede i de første Dage af Juli,
da han første Gang fremkastede Tanken om en nærmere Forbindelse
mellem Danmark og Sverrig, peget paa, at Sverrig saa kunde sidde stille,
nåar Danmark udførle sine Planer mod Hamborg"1. Under de følgende
Forhandlinger lod Johan Gyllenstierna ogsaa tydelig forståa, at hvis det
kom til el nærmere Forbund mellem Danmark og Sverrig, vilde Sverrig
ikke mere blande sig i Danmarks Stridigheder med Gotlorp og Hamborg,
men betragte disse som indre Affærer, seiv om det ikke ligefrem i Trak
taten vilde nævne disse Stridigheder som faldende ind derunder. De danske
Ambassadører Jens Juel og Biermann, der i August og i de første Dage
af Sept. gentagne Gange var i København for at konferere med Chri
stian V seiv, gav denne Meddelelse om Johan Gyllenstiernas Udtalelser, og
da der samtidig kom Eflerretning om, at Freden med Frankrig-Sverrig
var sluttet i Paris uden Inklusion af Hamborg, besluttede Christian Vog
hans Raadgivere al skride Ul Handling mod Hamborg og dertil benytle
den i Holsten samlede Hær, som der nu ikke blev Brug for mod Frank
rig. De mente ogsaa, at den almindelige politiske Konstellaiion i Øje
blikket var forholdsvis gunstig. Man regnede, som sagt, med, at Frank
rig og Sverrig vilde forholde sig passive. Nederlandene var stærkt ud
mattede efter Krigen og vilde næppe forelage sig noget. England mente
man heller ikke at behøve at frygte, da det havde nok at gøre med sine
egne indre Stridigheder. Den eneste Magt, der kunde anlages at ville yde
Hamborg nogen virkelig Støtte, var Brunsvig-Lyneborg. De brunsvig
lyneborgske Hertuger Georg Vilhelm af Celle og Rudolf August afWolfen
butlel havde 10. Aug. 1616 og 29. Maj 1611 sluttet Forbund med Ham
borg, hvorved de lovede Byen Beskyttelse mod fremmede Angreb og
garanterede den mod Fordringer fra Danmarks og Brandenborgs Side i
Kraft af de af Kejseren til dem under Krigen udgivne Assignationer paa
Kvarterpenge 9. I København regnede man dog med, al den danske
Hær rimeligvis vilde være i Stand til, om fornødent, at bryde baade
Hamborgs og Brunsvig-Lyneborgs Modstand, og at Danmark kunde faa
Hjælp under en eller anden Form af Kurfyrsten af Brandenborg, der i
Øjeblikket stod paa en ret spændt Fod med det brunsvig-lyneborgske Hus
1 Rel. fra Meyercrone Va 1679 (Frankrig B). 2 Rel. fra Amb. i Lund
*/» 1679 (Sverrig B). 8 Gallois, anf. St. II. 412.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
