Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 1680. 29. April. Nr. 22.
Tide, forebygges. Fra svensk Side forelagdes ogsaa et Udkasl, der kan
indeholdt en almindelig holdl Erklæring om, at den svenske Konge, for
ai fjærne alle Misforstaaelser, vilde udstede en Forordning om Sejladsen
i Sandet, der skålde have samme Kraft som de dansk-svenske Traktater,
og hvorefler alle svenske Undersaatler skålde rette sig. Hermed var man
dog ikke tilfreds paa dansk Side, og Andreas Giinthers Forslag blev lagt
til Grand for de følgende Forhandlinger 1. Ved disse blev der i Artiklen
angaaende Certifikalionernes Udfærdigelse givet nærmere Regler for Va
rernes Angivelse. Fra dansk Side gjorde man den Indrømmelse, at nåar
svenske Skibe kom fra Vestersøen og havde været paa en lang Refse, og
det af Sebrevel kunde ses, ai Skibet var svensk og at det ved Udrejsen
enten af Sandet, Halland, Yestergotland, Bahus Len eller Bremen var
gjort klart paa dette Sobrev, skålde delte gælde og Skipperen ikke være
forpligtet til at skaffe et nyt. Endvidere lovedes fra dansk Side, at nåar
Søbreve og Certifikationer fandtes at være i Orden, skulde Toldbetjentene
straks ekspedere de svenske Skibe. Traktatens Bestemmelser skulde først
træde i Kraft om 3 Maaneder for de svenske Skibe, der kom fra Øster
søen, og først med Aareis Slutning for de svenske Skibe, der kom fra
Vestersøen. Efter Art. 8 i Traktaten i Fontainebleau 23. Aug. 1679 skulde
en Repræsentani for Kongen af Frankrig deltage som Mægler i Forhand
lingeme angaaende Tolddefraudationerne i Sundet. En fransk Diplomat
de la Piqaeliére var ogsaa i den Anledning kommet til København, men
synes ikke at have dellaget i Forhandlingerne, før man i Virkeligheden
var enig om alt. De Artikler, hvorom man var enedes, mecldeltes da de
la Piquetiére, der ingen Indvendinger gjorde*.
Johan Gyllenstiema havde ogsaa kort efter sin Ankomst i Overens
slemmelse med sin Instruks bragt andre Spørgsmaal paa Bane. Han
havde indgivet en Proposition omfattende 5 Punkter: 1. Da Nederlæn
derne besværede de Varer, der kom fra Danmark og Sverrig, med »Fez7-
gelieU og andre Paalæg, foreslog han, at begge Konger skulde lade deres
Ministre i Haag anmode om Ophævelse eller i alt Fald Nedsættetse af
disse Paalæg. 2. Endvidere foreslog han, at Kongen af Danmark skulde
lade nogle af sine Orlogsskibe konvojere dansk-norske og svenske Skibe
fra el vist Samlingssted i Vestersøen. Kongen af Sverrig vilde saa gøre
det samme, saaledes al de danske Orlogsskibe kunde konvojere det ene
Aar og de svenske det andet. For Konvojeringen skulde Koffardiskibene
betale Konvojpenge. 3. Da England for nogle Aar siden havde udstedt
Paabud om, at fremmede Skibe Ul England kan maalte indføre Varer,
der var voksede eller forarbejdede i det Land. hvor Skibene hørte hjemme,
foreslog han, at Danmark og Sverrig skulde udstede en lignende Navi
gationsakt, dog saaledes at begge Konger, uden Hensyn til denne Akt,
2 Chr. Vt. Just Høg i Paris M/* 1680
1 Fåhræus, anf. St. I. 22 f.
(Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
