Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 22. 1680. 29. April. 417
sikrede hinandens Undersaatter fri Handel i hinandens Lande. 4-. Den
danske Konge skulde lade Svenske indskyde Uge Kapital med de danske
Undersaatter i de ost- og vestindiske Kompagnier og lade dem nyde Uge
Del i Steder, Forter og Gevinst. 5. Da den svenske Ment var afskaffet i
Danmark til Skade for den svenske Handel her, vilde Sverrig, hvis Kon
gen af Danmark vilde tåge den svenske Ment, lade denne slaa Uge i Skrot
og Korn med den danske eller saa god, ai den kunde slaa sig med Rigs
dalere, hvis Kongen saa ogsaa vilde lade sine Mønler indretle efter
Datere.
Angaaende disse Forslag afgav Kommercekollegiel en Betænkning
5. Marts 1680 1. Det første Forslag fandt Kollegiet meget heldigt, da
» VeilgelteU ramle alle Varer, der kom fra Østersøen gennem Sundet og
Bæltet, og da særlig ogsaa Fedevarer ramtes af en høj Told, hvilkel var
til stor Skade for Kongens Undersaatter i VestJylland. Disse’Afgifter var
ogsaa større end Afgifterne paa Varer fra England og andre vestlige
Stater. Forslaget om Konvojeringen mente Kollegiet derimod, al man
foreløbig maatte afvise. En saadan vilde skade Forøgelsen af Defen
sionsskibene og være mest til Fordel for Sverrig, da der fra Danmark
kun var Fart vestpaa til Portugal efter Salt. Konvojeringen kunde ogsaa
let medføre Sammenstød med engelske og nederlandske Skibe. Udstedel
sen af den foreslaaede Navigationsakt med den tilføjede Begrænsning
vilde ogsaa være til størst Fordel for Sverrig og til Udel Gavn for danske
Købmænd, hvis ikke Sverrig opgav Toldfriheden i Sundet eller nedsatte
Tolden i Sverrig for danske Undersaatter, saa Forholdet blev Uge. At
gaa saa vidt, som Gyllenstierna foreslog i det 4. Punkt, vilde næppe være
raadeligt, da en saadan Fortrolighed Uge straks var for stor og noget
suspekt. Hvis Svenskerne imidlertid vilde gøre Indskud og participere
efter Oktrojen og ligesaa oplage danske Undersaatter i deres Kompag
nier, kunde del nok lade sig gøre. Hvad Mønlvæsenet angik, var det en
kendt Sag, al Grundlaget for al Handel var en god Ment, og alle, der
havde slaaet siet Møni, havde maatlet gøre den Erfaring, at de blev be
dragne derved, da Menten i Længden kun fik Kurs efter sin Værdi Kol
legiet fremsendte en Tavle, der visle, hvorledes den danske Ment var
hvorledes den efter Møntreglementel burde være og hvorledes den uden
Skade kunde slaas, saa Kongen kunde faa god Ment. Hvis Sverrig vilde
slaa sin Ment derefter, kunde der ikke ske nogen Skade ved at antage
den, men Handelen vilde snarere befordres ved, at den svenske grove
Ment, Sletdalere, halve Sleldalere og Markslykker kom til at gælde for
fald Værd i Danmark. Hver Maaned kunde man saa prøve hinandens
Ment og ophæve Gyldigheden, hvis der visle sig Mangler.
Det eneste af Gyllensliernas Forslag, hvorom der opnaaedes Enig
hed, var Møntspørgsmaalel. Herom vedloges en Artikel, der fastslog, al
Sverrig All. Akt. fra Forhandl, med J. Gyllenstierna 1680
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
