Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466 1680. 12. Nov. Nr. 25.
nogen Grund til at forhandle om Kontribulionsrestancer; de Restancer,
soin der maatte være, haabede han, at Kongen vilde fritage de fattige
Undersaatler for. Med Hensyn til Landdagen var den gamle Praksis, at
de enedes om Udskrivningen og at deres Raader i Forvejen raadslog om
Propositionen, men det var ikke skei. Fer Hertugen i det hele laget
kunde forhandle herom, maatte han restitueres i sin fulde Frihed og
Suverænitet. Kongen henviste i sin Svarskrivelse 26. Okt. til, at baade
Frankrig og Sverrig havde indremmet ham Ret til Betaling af resterende
Kontributioner, og han kunde derfor ikke helt fere sine Tropper bort,
før dette Spørgsmaal var ordnet, men forøvrigt kunde Hertugen fril lage
sine Amter i Besiddelse, der var udstedl Forordning om, al ingen maatte
hindre ham heri. Den gamle Praksis med Landdagen kendle Kongen
særdeles vel, og den foreslaaede Konference skulde blandl andet beskæf
tige sig med Landdagspropositionen. Hertugen beklagede 29. Okt. Kon
gens Holdning, da det jo var klart, at saalænge Kongens Tropper blev
staaende i hans Lande, fik han ingen Gavn af Freden og Besiddelsen og
hans Undersaatler blev ikke fri for Byrder. Man kunde heller ikke sam
menstille ham med Frankrig eller Sverrig, da han ikke havde fort Kriff
og Kongen paa egen Haand havde paalagt disse Kontributioner. Han
haabede derfor, at Kongen vilde lade Restancerne falde i Belragtning af
den store Skade, Hertugen og hans Undersaatter havde lidt under Kri
gen, i alt Fald gaa ind paa, at dette Punkt henstilledes til en Vold
giflskendelse af Kongen af Frankrig, og straks føre sine Folk bort. Nåar
det var sket og han var fuldstændig restitueret, vilde han ikke have,
noget imod en Landdag, men før kunde han ikke gaa ind paa den.
Kongen svarede 2. Nov., at han i et og alt maatte henholde sig til sin
tidligere Skrivelse 1 .
’ Hertug Christian Ålbrecht, der stadig opholdt sig i Hamborg, hen
vendte sig under disse Forhold til Ludvig XIV om Hjælp. Floken og
Greiffencrantz fik Ordre til at førestille denne, at uden hans kraftige
Hjælp var der ikke Udsigt til, ai Christian V vilde udføre Freden og re
stituere ham. Den kongelige Renlemester Henrik Stocken havde opgjort
de resterende Kontributioner til flere Tønder Guid og forlangt, at Her
tugen skulde betale disse eller stille et eller flere Amter i Pant, før der
kunde blive Tale om at trække de kongelige Tropper tilbage. En saadan
Sum kunde Hertugen umuligt betale, og det var i det hele urimeligt at
kræve disse Restancer betalt, da Kongen under Krigen i saa høj Grad
havde udpint Hertugen og hans Undersaatler. For al stemme Pomponne
gunstigt for Hertugen fik dennes Faktor Ordre Ul at tilstille Uleken
10,000 Rdlr. til Pomponne og 2000 Rdlr. til dennes Kommis Tourmont\
1 Chr Albr. t. Chr.V 2%o, 27io, 27io 1679 (T. K. I. A. Breve fra Chr. Albr.
t. Chr. V). Chr. Vt. Chr. Albr. 28Ao, 36/io, 2/n 1679 (Inl. Reg.). 2 Chr. Albr.
t. Uleken og Greiffencrantz 10/io, sl/io 1679 (Gott. Arch. Fase. 393).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>