Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 25. 1680. 12. Nov. 467
/ Paris var man paa denne Tid i flere Henseender misfornøjel med
Danmarks Optræden. Baade Ludvig XIV og Pomponne var irriterede
over de i Lund sluttede Traktaler, hvorved Traktaten i Fontainebleau i
flere Punkter var bieven ændret. Desuden havde de en stærk Mistanke
om, at der i Lund var iruffet Aftaler mellem Danmark og Sverrig om
forskellige Ting, som man holdt skjult for Frankrig, en Mistanke, der
næredes, da det trak nogel længe ud med Ratificeringen af den ’med
Frankrig sluttede Traktat. Man var derfor i Paris ret tilbøjelig til al
høre paa de gottorpske Klager. Pomponne erklcerede til Meyercrone, al
det var aldeles nødvendigi, at Christian V trak sine Tropper ud af Her
tugens Lande, da man eileis ikke kunde sige, at Fredstraktaten var ud
førl. Del stred ogsaa mod denne, at Christian V, som Gottorpeme kla
gede over, havde paalagt Kontributioner for November Maaned og vilde
udskrive en Landdag i Flensborg, hvor der skulde bevilges en Skat af
10 Dir. paa hver Plov, der skulde indbelales til Kongen ’alene, da han
forsvarede Landet, medens Hertugen ingen Tropper havde. Da saadanne
Skalter altid tidligere var delte saaledes, at Kongen fik en Tredjedel, Her
tugen en Tredjedel og Adelen en Tredjedel, var Kongens Optræden i
Modstrid med Traktaten. Grev Rébenac vilde nu faa Ordre til al under
søge Sagen, og Ludvig XIV maatte som Garant for Freden i København
bestemt kræve Hertugen restilueret, men nåar det var sket, vilde han
ikke blande sig i de andre Sager 1.
Da Grev Rébenac i Hamborg krævede Hertugen restilueret og Feu
quiéres i Lund ligeledes gjorde kraftige Forestillinger derom til Jens Juel
sendte Christian V 28. Oki. Meyercrone Afskrifter af sin Korrespondance
med Hertugen for at vise, at denne seiv var Skyld i, at han ikke var
bieven restilueret, fordi han ikke havde villel gaa ind paa den foreslaaede
Konference angaaende Kontributionsrestanceme. Til disse havde Chri
stian V ubestridelig Ret, da alle krigsførende Maqter under Krigen havde
oppebaarei Kontributioner. Frankrig seiv krævede saaledes ’Kontribu
honsreslancer i Oldenborg og Kleve. Nåar Kongen havde paalagt Her
tugens Lande Kontributioner ogsaa for November Maaned, var det ogsaa
Hertugens egen Skyld, da han ikke havde meldt sig oq krævet Restitu
tion, saa Kongen havde kunnel trække sine Tropper tilbage og ophæve
Kontribulionerne til deres Underhold. De af Hertugen anførte Grunde
Ul ikke at underskrive Patentet om Landdagens Indkaldelse var heller
ikke tilstrækkelige. Da Hertugdømmerne ikke kunde være uden Forsvar
maatte Kongen paa egen Haand udskrive Kontributioner dertil, nåar
Hertugen ikke vilde være med. Kontribulionerne skulde kun bruges
Ul Lundenes Forsvar, der nu besørgedes af Kongen alene. Kongen
søgte ogsaa senere at forsvare sig med, at han kun havde ladet nogle
Kompagmer Soldater blive liggende i Hertugens Amter for at inddrive
Rel. fra Meyercrone 81/io, 7/n 1679 (Frankrig B)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
