Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
471
Nr. 25. 1680. 12. Nov.
Paris udlalte Colberl ogsaa, at Hertugen maatte betate noget af Kontri
butionsrestancerne, blive enig med Kongen om en vis Sum og nøje passe
paa at betale til de faslsalle Terminer, da Ludvig XIV ellers ikke kunde
hindre Kongen af Danmark i igen at lægge Tropper i Hertugens Lande 1.
Martangis trængte nu ind paa Christian V for at faa denne til at
udnævne Kommissærer til at forhandle med de gottorpske Kommissærer
Joakim Ahlefeldt og Magnus Wedderkop baade om Kontributionsrestan
cerne og de nye Paalæg, Kongen havde paabudt. Dagen før Jul med
delte Fr. Ahlefeldt de gottorpske Kommissærer, at Grev Konrad Revenl
lov, Henrik Støcken og Mikael Vibe vilde blive udnævnt til at forhandle
med dem. Men foreløbig kom der ingen Forhandling i Gang. Da Mar
tangis spurgte Fr. Ahlefeldt, hvomaar de kongelige Kommissærer vilde
komme til ham for at forhandle med de gottorpske Kommissærer, lod
Ahlefeldt meget forundret og erklærede, at han ikke kunde tro, at Kongen
af Frankrig vilde blande sig i disse rent indre Sager, da Freden jo nu
var udførl ved Rømningen af Hertugens Lande. Martangis mente dog,
at det vilde være heldigt, at der var en Mægler til Stede, da de Danske
forlangte saa meget, medens Hertugen mente ikke at skylde nogel. Kon
gen af Frankrig, der havde skaffet Hertugen Freden, maatte ogsaa skaffe
ham Nydelsen af den. Da Ahlefeldt udtalte den Formening, at Martan-
Fordring om at være til Stede ved Konferencerne kun skyldtes de
gottorpske Kommissærers Opfordring, viste Martangis ham den Passus i
Ludvig XIVs Ordre til Rébenac, hvori det udlrykkelig paalagdes denne
at være til Ste.de ved Forhandlingerne mellem Kommissærerne. Til Ahle
feldt udtale Martangis ogsaa, at Kongens egenmægtige Udskrivelse af
Skatter efter Freden var i Modslrid med Arveunionerne og gammel Skik.
Regien var, at der indkaldles en Landdag til Bevilling af saadanne Paa
læg og at disse deltes ligeligl mellem Kongen og Hertugen, medens Kon
gen nu vilde have dem alene under Paaskud af, at han alene forsvarede
Landet. Ahlefeldt gjorde gældende, at Kongen alene paatog sig Forsva
ret af Landene, hvortil Kontribuiionerne var bestemte, og derfor ogsaa
altid havde ment, at de tilkom ham alene, skønt han ikke havde krævet
dem. Da Martangis udlalte, at man jo saa kunde bestemme, at Kongen
og Hertugen hver skulde holde sin Halvdel af Tropperne, svarede Ahle
feldt, at man aldrig mere vilde flnde sig i, at Hertugen holdt Hær eller
Fæstninger. Martangis gjorde efter disse Udlalelser overfor Ludvig XIV
gældende, at hvis denne ikke alvorligt tog sig af Sagen, vilde der opstaa
store Vanskeligheder. Meningen var aabenbart trods Freden at berøve
Hertugen Suveræniteten, og der var vistnok en hemmelig Artikel i Freden
mellem Danmark og Sverrig, hvorved Sverrig lovede at opgive Hertugen
af Gottorp, i alt Fald udtalte Fr. Ahlefeldt, at Sverrig ikke vilde blande
sig i de gottorpske Sager 2.
Rel. fra Ulcken og Greiffencrantz 29/i2 1679 (n. St.) (Gott. Arch. Fase.
393). 3 Rel. fra Martangis til Ludvig XIV e/i, 9/i, 27i 1680.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
